DANSK DESIGN

5 klassiske gyngestole, du skal kende

Gyngestole går nærmest aldrig af mode - måske fordi de er så hyggelige og komfortable at sidde i. Men de kan også være enormt smukke, og det synes vi især, disse 5 klassiske designeksempler er.

Vi elsker gyngestole, og de er ofte til at finde på loppemarkeder, i interiørbutikker med klassiske møbler og retro og på fx Den Blå Avis, men nogle af de klassiske produceres også stadig eller kan fås i nyproduktion. Vi viser dig her 5 af vores klassiske favoritter, som nok aldrig rigtig bliver umoderne.

Læs også: Bliv klog på klassisk retro

Kristian Illum Wikkelsøs gyngestol

Illum Wikkelsøs klassiske gyngestol er fra 1958 og fremstillet af N. Eilersen. Wikkelsø er mindre kendt, men tilhørte den generation af møbeldesignere, der satte dansk design på verdenskortet.

Nanna Ditzels gyngestol, Nanny

Nanny er en gyngestol i rattan, der oprindeligt er designet af Nanna Ditzel i 1969, men nu er den smukke stol relanceret for Sika Design, så den kan købes helt nyproduceret i mat sort og natur.

Hans J. Wegner, J16

FDB-klassikeren med det høje ryglæn så dagens lys i 1944 og har været i produktion lige siden. Nu fås den fra Fredericia Furniture og koster fra 12.500 kr. fra ny.

Læs også: Loppemarked i efteråret

Børge Mogensen, J52G, FDB

Børge Mogensen blev som ganske ung leder for FDB’s møbelfabrik i 1942, og han står bag denne ikoniske gyngestol, som er kommet i produktion igen og stadig er populær.

Farstrup, 181

Gyngestolen her forveksles ofte med Børge Mogensens – simpelthen fordi den ligner. Den er designet i 1960’erne af en teknisk designer ved navn Harvel, og den bliver produceret for Farstrup. Det gør den igen nu, hvor du kan få den i forskellige farve. Men den er også ofte at finde på loppemarkeder og nettet.

Få artikler om antik, retro, loppemarkeder og design med et abonnement på Antik & Auktion 

Læs mere om: