MODEMAGASINET IN

NYT IN | Smugkig i det nye april-nummer

’Engagement koster på hjemmefronten’, siger modedronningen Eva Kruse, der er på verdens Top 500-liste over mest betydningsfulde personer i modeverdenen. Du kan læse hendes åbenhjertige interview i det nye IN. Foråret er fyldt med nye fristelser til garderoben. IN viser dig 176 modenyheder, som kan friske dit look op til denne sæson. IN møder også en af Danmarks mest berømte forfatterinder, Suzanne Brøgger, der afslører sig som miljøaktivist, og kom også tættere på Julia Lahme – kendt fra tv – og en anden stor forfatterinde, Helle Helle – Hollywoodstjerne Laura Dern, Saoirse Ronan og instruktøren Greata Gerwig, der kun var den femte kvinde nogensinde til at blive nomineret til en Oscar. Forkæl dig selv lidt ekstra med det nye IN og spring smukkere ud i foråret.

Giv dit tøj et længere liv

Brug din kjole, bluse, blazer 30 gange – og giv den så videre til genbrug, en veninde eller aflever tøjet tilbage i butikken, hvor du købte det, og få rabat på dit næste køb. Du er ikke længere endestation for din garderobe. Tøj skal have en længere levetid – og hvorfor ikke begynde allerede nu?

Næste gang du står over for en modefristelse, kan du spørge dig selv: ‘Vil jeg gå med denne her 30 gange?’ før du klikker ‘køb’ på webshoppen eller kører dankortet igennem.

Som chefredaktør for et modemagasin har jeg selv mærket omgivelsernes store forventninger til, at jeg kommer i det nyeste nye – helst før det er i butikkerne. Og jeg er vild med ny mode, fordi det (også) er, hvad mode handler om: forandring.

Mød Eva Kruse i det nye IN:

LÆS OGSÅ: Det er fremtiden at inddrage forbrugerne

Men jeg har også med stolthed båret min 16 år gamle Ivan Grundahl-jakke med flæser i et mix af materialer – som legendariske modeekspert Lotte Freddie hjalp mig med at finde. Den vækker stadig lige så stor opsigt, som da jeg bar den første gang. Eller min flere sæsoner gamle midnatsblå Julie Fagerholt-silkekjole, som jeg måtte have efter at have set INs dygtige senior AD’er, Susanne, bære samme model til en fødselsdag for flere år siden.

Jeg går ind for kvalitet, fordi det holder længere – og i længden bliver billigere. Der er plads til billige impulsindkøb, men de bliver færre og færre. Tekstiler er en ressource ligesom plastik og glas, som vi allerede samler ind til genbrug.

På samme måde skal vi tænke tekstiler ifølge direktør Eva Kruse – og det vil hun opfordre modebranchens aktører til på årets topmøde Fashion Summit i maj. På side 34-43 kan du læse interviewet med den danske miljøkriger, der er på top 500 over verdens mest indflydelsesrige personer i modebranchen.

Køb 6 nr. af IN og få en DAY taske med - kun 348 kr. SPAR 63%

Længe har dronning Margrethe været forgangsfigur for genbrug og kunsten at sy om til nyt, og kronprinsesse Mary følger efter. Hollywood-stjernerne er nu også begyndt: Ved uddelingen af årets gyldne Oscar-statuetter mødte flere stjerner op i kjoler, som de officielt havde båret flere gange før, bar miljøvenlige brands som Gabriela Hearst eller gjorde som Rita Moreno, der bar den samme kjole som i 1962, da hun vandt en Oscar for ‘West Side Story’.

Lad os blive inspireret af Eva Kruse, de kongelige og stjernerne og ikke forvente af hinanden, at vi møder op i nyt outfit til hvert eneste middagsselskab eller fest. Mænd hopper i et jakkesæt – vi kan også en gang imellem gøre det lettere for os selv ved at vælge en sikker vinder fra skabet – og opdatere looket med nye accessories, som du kan få inspiration til i denne udgave af IN.

God læselyst,

Anne Axholm
Chefredaktør

Få en smagsprøve på, hvad du kan forvente af denne måneds magasin i galleriet, og husk at du også kan købe magasinet til din telefon eller tablet HER

Smugkig i INs april-nummer

LÆS OGSÅ: Sådan her kommer du til at rejse i fremtiden