Klix kommunikation
HVAD ER DET VÆRD?

Aben af Kay Bojesen | Hvad er det værd?

Oprindeligt var den lille abe et stykke legetøj til glæde for børn, men i dag er det i de færreste legetøjskasser, at man kan finde Kay Bojesens trælegetøj. I stedet er aben og dens venner blevet designklassikere, der pryder boligen side om side med PH-lamper og Børge Mogensen-sofaer.

Designer: Kay Bojesen (1886-1958)

Læs også: Poeten af Finn Juhl - hvad er den værd?

Årstal: 1951

Historien bag:

Kay Bojesens er først og fremmest kendt for sine trædyr, men oprindeligt gik han i købmandslære, før han skiftede branche, gik i lære som sølvsmed og blev udlært fra Georg Jensen i 1910. Det er der kommet fremragende sølvværker ud af, ikke mindst bestik. Men også træ skulle blive et af Bojesens foretrukne materialer, og i 1920’erne så flere af hans legetøjsfigurer dagens lys, således at poderne kunne lege med sømænd, politibetjente, biler, tog, skibe, bondegårde og dukker fra designerens hånd. Aben, der blev så populær, kom i 1951, og kaninen fra 1957 blev et af Bojesens sidste trædyr. I 1990 købte Rosendahl rettighederne til Bojesens figurer og udfører dem tro mod designerens næse for godt materiale. Det vil sige, at man kan få den mindste version af aben til omkring 800 kr., hvilket er langt under auktionsprisen. Aben fås nu i tre størrelser; 20, 40 og 60 cm, hvor sidstnævnte koster lige under 10.000 kr.

Fjord-bestik af Quistgaard

Aben på auktion:

Aben fås i forskelligt materiale, men det gør ikke den store forskel for vurdering og hammerslag, da den altid er populær. Oprindeligt designede Bojesen den i teak og limba, men der findes også unika—aber i f.eks. røget eg. Aben ses ofte på auktion.

Vurdering: Som regel vurderes Bojesens abe til omkring 5.000 kr. uagtet ridser og skrammer, og hammerslaget er næsten altid højere.

Læs også: Panton-Globe - hvad er den værd?