DANSK DESIGN

Antik & Auktions nye look

Måske har du allerede lagt mærke til det - måske har du undret dig over, at du ikke har kunne få øje på det gode gamle Antik & Auktion på bladhylderne i butikkerne. Antik & Auktion har nemlig fået en ansigtsløftning - men indeni finder du stadig de gode, interessante og dybe artikler, som du er vant til. Her får du et smug-kik i nogle af artiklerne.

Antik & Auktion er et magasin med mange år på bagen - og nu syntes vi, der skulle ske lidt nyt. Derfor ser forsiden på det nye Antik & Auktion noget anderledes ud, end I er vant til. Vi er selv meget tilfredse med det nye udseende og håber, I vil tage godt imod det.

Her får du liddt preview på, hvad du kan læse om i dette nummer.

Kender du Jais Nielsen? Hvis det ikke er tilfældet, har du nu mulighed for at lære Danmarks kubist nummer et at kende, for i dette nummer har vi en artikel dedikeret til hans kunst og keramik.

At klæder skaber folk, er ingen hemmelighed. Og det må samleren Inger Thunbo også være enig i. Hun samler på vintagetøj, der vidner om menneskelivet fra vugge til grav, og det er en sand fryd for øjet at se de smukke klæder.

Ib Antonis tegninger og illustrationer har præget det danske bybilledet i både Danmark og udlandet igennem årtierne 1950'erne og 1960'erne - frem til hans alt for tidlige død ved Hafniabranden i 1973. Se hans humoristiske tegninger og læs historien om hans karriere i artiklen Den forenede streg.

Hestene var pænt repræsenteretm da Antik & Auktion besøgte Antik- og designmessen i Viborg. Det vrimlede med de firbede i alle afskygninger. Se de smukkeste og mest særprægede eksemplarer i Galop på antikmesse.

Du skal heller ikke snydes for en boligreportage, og denne gang er vi på besøg i en museumsbolig, nemlig Bakkehuset på Frederiksberg, den smukke ramme om 1800-tallets kulturelle og politiske strømninger.