Torben Djenner
LOPPEMARKEDER

Antikjagt på Thorvaldsens Plads

Et af de bedre ugentlige markeder finder sted på Thorvaldsens Plads i København, hvor der altid er skatte at finde.

Finurlighed, stor sjældenhed og forrygende kvalitet kendetegner staderne på markedet ved Thorvaldsens Plads, der blevet et af Københavns bedste markeder. Uventede genstande af meget høj alder ligger fremme på bordene, og her findes ikke rene ligegyldigheder sp, på så mange andre markeder. Kvaliteten er høj og kundeskaren begejstret og broget, fordi den i høj grad består af samlere, kendere og udenlandske gæster, der påskønner en god jagt.

Læs også: Loppemarkeder i New York

Før Metrobyggeriet lå markedet ved Gammel Strand, men det måtte holde flyttedag, da pladsen blev for trang. Nu samles kræmmerne på fredage og lørdage fra første week-end i maj til sidst i oktober som regel ved bagsidemuren til Thorvaldsens museum, men det sker også, at boderne stilles op ved Marmorbroen umiddelbart overfor Nationalmuseet i den modsatte ende af pladsen.

Tips til at gå på loppemarked

Uanset hvad ligger markedet i de smukkest tænkelige omgivelser ved kanaler og gamle bygninger, midt i storbyens pulserende liv og dog i en rolig atmosfære.

Læs også: Rå og romantiske lopper på Carlsberg

Se med i vores galleri med stemningsbilleder og fund fra markedet på Thorvaldsens Plads, og bliv inspireret til din næste antikjagt.