Mød Ellen Hillingsø i det nye IN
MODEMAGASINET IN

NYT IN | Smugkig i august-nummeret

Forlæng sommeren med det nye IN, og se hvilke trends der hitter i sensommeren! Find inspiration til, hvordan du kan blive ved med at flytte dig hele livet. Mød den danske skuespiller Ellen Hillingsø, og lær mere om hvilke rettesnore hun lever livet efter. Du kan også tage et smut med til Bornholm og møde 3 kvindelige kunsthåndværkere, som har fulgt passionen til solskinsøen. Eller tag til kreativ workshop hos tvillingerne Simone Bendix og Helene Schjerbeck, der nu drømmer om at oprette en kreativ højskole i Italien. Kom også tæt på store Hollywood-stjerner som Brad Pitt og Zendaya – alt sammen - og mere til - i det nye IN.

Jorden har passet på os - nu skal vi give tilbage 

Indrømmet - jeg har aldrig været en outdoor-type, der stolt gik i Fjällräven-bukser, som ‘vupti!’ lynes af ved knæet og bliver til shorts. Teltlivet, hvor højdepunktet er smagen af pulvermad opvarmet på primus, er heller ikke min definition af en god ferie.

Kun én gang har jeg været (næsten) alene i ødemarken – på kanotur med rygsæk i Nordsverige. Gejsten holdt kun få timer, før sværme af blodtørstige myg og larmende stilhed var nok til, at jeg igen sad i toget mod storbyens puls. Trangen til at lænke mig med kæder til træer, vindmøller eller supertankere har aldrig boet i mig.

Men pludselig stod jeg til min egen og omgivelsernes overraskelse blandt 29.999 andre ‘klimatosser’ på Christiansborg Slotsplads i sommer og lyttede med våde øjne til den svenske skoleelev Greta Thunbergs krav til beslutningstagerne om banebrydende strukturelle forandringer – hør talen på Instagram: @modemagasinet_in – og blev rørt.

Mød Ellen Hillingsø i det nye In

LÆS OGSÅ: 10 leverregler fra Ellen Hillinsø

For skovene omkring Mølleåen var min legeplads som barn. I dag er mit åndehul Dyrehavens høje, gamle træer. Hver fjerde gang jeg trækker vejret, kan jeg takke klodens lunger – regnskoven – for ilten. Tiden kalder på, at vi stiller krav til os selv og enhver siddende regering om at skabe forandringer. Helst i stor stil – som de grønne afgifter på erhvervene, den tidligere miljøminister, nu afdøde Svend Auken (S) indførte under hyl og skrig fra dansk erhvervsliv. Afgifterne endte med at blive en konkurrencefordel globalt set: Danmark blev grønnere uden at sætte konkurrenceevnen over styr.

Det er ikke set hverken før eller siden i verden før nu, hvor Kina har gang i en bæredygtig omstilling af samfundet.

Lad os sammen skabe en version 2.0 i form af en ambitiøs klimaindsats for vores lille land. Heldigvis er danske modebrands som Aiayu, Designers Remix, Mads Nørgaard, Ganni og Bestseller godt i gang sammen med virksomheder fra andre sektorer.

Også IN sætter handling bag ordene og skifter til bæredygtigt papir – dog ikke på forside og bagside, fordi kvaliteten ikke er høj nok her. Endnu! Vores nye papir passer bedre på skovens biodiversitet og træerne, som bremser klodens CO2-udledning, og bagefter får IN liv som nyt papir eller papemballage.

Men uden dig er IN ingenting. Derfor er der brug for, at vi skaber en mere bæredygtig nutid sammen – på hver vores måde – i håb om at ændre kursen for den verden, vi er på vej mod. Den britiske designer og klimaaktivist Dame Vivienne Westwood gav formlen på, hvordan du skaber forandringer og bliver aktivist, på årets Heartland-festival: ‘Læs bøger, gå på kunstmuseer og dan dig dine egne holdninger’.

Det er sjovere end at være alene i ødemarken. 

God læselyst!

Anne Axholm, chefredaktør

Få en smagsprøve på, hvad du kan forvente af denne måneds magasin i galleriet, og husk, at du også kan få magasinet til din telefon eller tablet her

Smugkig i august-nummeret 2019

LÆS OGSÅ: se 10 af Ellen Hillingsøs fineste looks her

Læs mere om: