DANSK DESIGN

Arkitekten Magnus Stephensens Dan-stol

Dan-stolen er en simpel stol i formbøjet bøg, og i 1930’erne var den i flere år den mest solgte stol i Danmark. Arkitekten bag, Magnus Stephensen, var et multitalent, der både designede møbler og brugskunst.

Udstillingerne på Arbejdermuseet i København består ofte af 'røde' plakater med socialistiske paroler og videobidder, der fortæller historien om Thorvald Staunings lange vej fra fattig cigarruller til statsminister. Men museet har også et møbel i sin samling. Det er en simpel stol i bøg formgivet i 1931 af arkitekten Magnus Stephensen. Den hedder Dan-stolen og blev lavet på opfordring af producenten Fritz Hansen, der i sin portefølje ønskede at have en billig stol, som arbejderklassen kunne få råd til.


Magnus Stephensen lavede flere forskellige bud på møbler i dampbøjet bøg – en metode, der var blevet opfundet af den tysk-østrigske snedker Michael Thonet. Af de forskellige møbler, Stephensen tegnede i det billige materiale, blev Dan-stolen den mest populære. Men hans bidrag til dansk design omfatter meget andet end arbejdermøblerne fra 1930'erne. I løbet af sin lange karriere lavede Magnus Stephensen også andre møbler, køkkenting og bestik med stigende raffinement. 

Socialt bevidst

Magnus Stephensen kom fra en af de familier, der bedst kan beskrives som en kulturradikal magtfaktor i Danmark i 1930'erne. Hans far var en højtlønnet politiinspektør, og sammen med sin bror, Hakon Stephensen, der var arkitekt og kulturjournalist på Politiken, fik Magnus Stephensen stor indflydelse på kulturstrømningerne i 1930'erne i særdeleshed. 
Hakon Stephensen udfoldede sin påvirkning af tidens tendenser gennem sine artikler og diverse arkitekturkonkurrencer, som han fik avisen til at afholde. Magnus Stephensen markerede sig bl.a. ved at lave en række billige møbler i formpresset bøg for Fritz Hansen – møbler, som helt almindelige mennesker havde råd til at købe. Det var en del af den socialt bevidste tidsånd, at store arkitekter tænkte på den lille mand, når de satte sig til tegnebrættet.

En anden måde, Magnus Stephensen gjorde sig bemærket på, var, da han som nyuddannet arkitekt blev bedt om at være udstillingsansvarlig for Københavns Snedkerlaugs Møbeludstilling i 1930. Den var den fjerde af sin slags og blev et gennembrud både for udstillingen som helhed og for Magnus Stephensen i særdeleshed, da han valgte at møblere en komplet toværelses lejlighed på standen. Små toværelses hjem var virkeligheden for de fleste københavnerfamilier i 1930, men det var første gang, man så en arbejderlejlighed blive udstillet og vist frem uden skam.
Fem år senere gentog Magnus Stephensen succesen, da han på opfordring af Foreningen for Socialt Boligbyggeri møblerede en toværelses lejlighed i Ryparken i København udelukkende med lagermøbler i træ. Magnus Stephensens sociale sindelag kom tydeligst til udtryk i funktionalismens årti. Da han senere begyndte at lave kunsthåndværk, blev hans design anderledes forfinet.

LÆS OGSÅ: 5 ting, du skal vide om Wegner

I sølv og stål

Gennem de næste tre årtier fik Magnus Stephensen løbende opgaver fra nye og store samarbejdspartnere, der hele tiden var med til at udvikle ham som designer. I slutningen af 1930'erne begyndte han at arbejde for Kay Bojesen. 
Først lavede de kassemøbler til børnehavebørn, siden gik Stephensen over til at lave korpusvarer i sølv for den kendte designer og iværksætter. Korpusvarerne blev starten på en længere karriere inden for bestik.
I 1956 designede Magnus Stephensen bl.a. det populære Tuja-bestik, som blev indkøbt til Louisianas café, da museet åbnede i 1958. Han lavede kasseroller for Georg Jensen samt en lang række brugsgenstande i rustfrit stål – kaffekander, vandkander og pander. Hans kunsthåndværk er kendetegnet af en enkel streg, som trækker tråde tilbage til den tur til Japan, han foretog i 1931, efter han havde modtaget Kunstakademiets store rejselegat.