DANSK DESIGN

Dansk designs ukendte Finn Juhl

I takt med at efterspørgslen på klassisk dansk design stiger, øges også interessen for mindre kendte møbeldesignere. Hans Olsen designede eksperimenterende og organiske møbler i 1950'erne og 1960'erne. Nu er hans møbler blevet sat i nyproduktion samtidig med, at interessen for originalværkerne på antikmarkedet stiger.

Bikinistolen, Spejlægget og Appelsinen. Som mange andre af de danske modernistiske møbler fik også Hans Olsens stole kælenavne, der var lette at huske, og som kærligt kommenterede siddemøblernes form.

Hans Olsen hører til andet geled af danske designere fra midten af det 20. århundrede – det vil sige dem, som ikke blev verdenskendt i første omgang, men hvis møbler med tiden er blevet samlerobjekter for kendere, der ikke bare vil have de samme Arne Jacobsen-stole, som alle andre har.

I 2018 blev flere af Hans Olsens mest kendte møbler sat i nyproduktion af firmaet Warm Nordic – et tegn på, at han nu hører til gruppen af genopdagede talenter fra en designtid, der bliver ved med at byde på nye skatte.

I EN LIGA FOR SIG

Hans Olsen er på mange måder en ukendt Finn Juhl. Han var uddannet møbelsnedker og videreuddannede sig bagefter på Kunstakademiets Møbelskole under Kaare Klints ledelse. Lige som Finn Juhl valgte Hans Olsen at gå andre veje end dem, Kaare Klint ellers med stor succes fik udstukket for flere generationer af møbeldesignere. I stedet for eksperimenterede Hans Olsen med materialer, organiske former og funktionalitet, hvilket resulterede i en række møbler, hvor især lænestolene er i en liga for sig.

Bedst kendt er måske Spejlægget – eller The Fried Egg, som de nyproducerede udgaver kaldes. Oprindeligt hed stolen Model 188, men med et armlæn, der flyder ud i en vingeform på samme måde som spejlæggets hvide, var kælenavnet oplagt.

Stolen har et stærkt stilistisk udtryk samtidig med, at den tilbyder stor siddekomfort: Man må gerne smække benene op – stolens ’vinge’ er faktisk beregnet til at skulle bære et par afslappede menneskeben.

LÆS OGSÅ: Fra klassiker til mainstream

NY TEKNIK

Hans Olsen tegnede Spejlægget i 1956 til Snedkerlaugets Møbeludstilling. Den blev udført af snedkermester Verner Birksholm, der var Hans Olsens faste samarbejdspartner på samme måde, som Arne Vodder var det for Finn Juhl. Spejlægget har et stel af teak, der var en af Olsens foretrukne træsorter, men på samme tidspunkt begyndte han også at lave møbler med den ny teknik, der gjorde det muligt at formbøje lamineret træ.

De første møbler blev lavet i midten og slutningen af 1950’erne, men et af hans mest kendte eksempler er den futuristiske Bikinistol fra 1968, en skalstol med to påsatte læderstykker, der leder tanken hen på det todelte badetøj.

Hans Olsen blev færdiguddannet fra Kunstakademiets Møbelskole i 1943. Ti år senere startede han sin egen tegnestue, men inden da havde han en række forskelligartede ansættelser på tegnestuer rundt omkring.

Ligesom andre formgivere på det tidspunkt havde han tilknytning til flere forskellige møbelfirmaer, hvoraf nogle af de mest fremtrædende er Frem Røjle, Bramin Møbler og Brd. Juul Kristensen.

For Frem Røjle tegnede Hans Olsen i 1952 et spisebord med stole til, der fik navnet Dinette. Det har ikke samme moderne formsprog eller moderne materialevalg som hans senere værker – til gengæld har Hans Olsen leget med funktionaliteten. Når man skubber de fire tilhørende spisebordsstole på plads ind under bordet, glider deres ryglæn i ét med bordkanten, så spisebordssættet bliver forvandlet til et samlet møbel.

Dinette må have været en salgssucces, for i 1965 blev han hyret af samme firma til at tegne efterfølgeren Longette, der, som navnet indikerer, var et spisebordssæt med rektangulær bordplade i stedet for den runde fra Dinette.

STADIG UDVIKLING

Da yderligere ti år var gået, tegnede Hans Olsen endnu en udgave af et spisebord, hvor de tilhørende stole kan glide i ét med bordpladen, denne gang havde ryglænene dog en lille top på, der tittede op over kanten.

De forskellige spisebordssæt viser, at Hans Olsen er en designer, der aldrig holdt op med at udvikle sig, derfor indeholder hans produktion værker med så forskellige udtryk. Det fine Dinette ligner et møbel af Ole Wanscher, med den legesyge spejlægsstol er han ren Finn Juhl.

I 1964 lavede han en anden kendt stol for firmaet M.J. Rasmussen. Ligesom med Spejlægget inviterer stolen til en bestemt siddestilling. En bue i ryglænet og en bagvedhængende klap, der kan slås op, gør det behageligt at sidde omvendt på stolen. Det var efter sigende en siddestilling, som Frederik 7. holdt af, så derfor har stolen i dag navn efter ham. Hans Olsen lavede også serier af dagligstuemøbler i læder, han lavede møbler, der kunne skilles helt ad som saml selv-sæt, og han lavede kombinationsmøbler, der blev anset for yderst moderne i 1960'erne: Møbler, der indeholdt flere funktioner.

Hans Olsens mange eksperimenter kan virke kuriøse, men hovedproduktionen – hans lænestole – er dansk modernistisk design, når det er bedst, fordi det kombinerer nytænkning med funktionalitet og en stærk æstetik.