Porcelænskop ved at blive hånddekoreret
Foto Sif Meincke
DANSK DESIGN

Flora Danica - Verdens dyreste stel

Kom med bag kulisserne og se, hvorfor en tallerken fra verdens mest eksklusive porcelænsstel koster 10.000 kroner.

Har du nogensinde stået i Royal Copenhagens butik på Amagertorv i København og overvejet, hvordan en Flora Danica-tallerken kan koste mere end 10.000 kroner? Eller fået et mindre chok ved at erfare, at isklokken koster godt 225.000? Begge dele er utrolig smukke, håndmalede og udsmykket, så man næsten får tårer i øjnene. Men alligevel... Der er dog en rigtig god forklaring. Og den begynder for 223 år siden.

Hvordan skal bordet dækkes? Få en opdateret takt og tone-guide her.

Fra Christian 7. til Katarina Den Store

Da produktionen af det allerførste Flora Danica-stel blev sat i gang i 1790, var det efter ordre fra Christian 7. Tanken var at forære den mest eksklusive gave, man kunne forestille sig, til Ruslands Katharina 2. (med tilnavnet ’Den Store’). Det ene skal rimeligvis passe til det andet, og man kan jo ikke komme stikkende med hvad som helst til tidens mægtigste fyrstinde.

Find skattene på loppemarkedet. Få tips til loppejagten her. 

Fortællingen om Flora Danica er eksklusiv, og stellet er stadig lige eftertragtet og bliver mest købt af rigmænd fra Asien, Østeuropa  og USA. I dag hedder fabrikken ganske vist Royal Copenhagen og ligger i Glostrup. Men her fremstiller man stadig – 223 år senere – stellet på omtrent samme måde, som da de første dele blev inspiceret af hoffets nidkære embedsmænd.

Se hvordan verdens dyreste stel bliver til i galleriet nedenfor

Flora Danica - verdens dyreste stel

Læs mere om: