DANSK DESIGN

Ib Kofod Larsen – Dansk møbeldesigns glemte geni

Efter mange års glemsel er det danske antikmarked for alvor ved at genopdage Ib Kofod Larsens møbeldesign. Han havde en varieret produktion med en blanding af snedkermøbler og masseproducerede design, og når han var god, så var han rigtig god! Bliv klog på en af dansk møbelguldalders dygtige designere.

Arkitekten Ib Kofod Larsen havde en solid karriere i 1950'erne og 1960'erne, hvor dansk design boomede både indenlands og udenlands. Han arbejdede især for amerikanske og svenske møbelfirmaer, og det er måske grunden til, at hans møbler har været mere kendt uden for Danmarks grænser end herhjemme.

Da Ib Kofod Larsen ved et tilfælde fik stjernestatus i slutningen af 1950'erne, skyldtes det da også en udlænding. Den engelske dronning Elizabeth var på officielt besøg i Danmark i 1958 og købte i den forbindelse et eksemplar af Ib Kofod Larsens stol 'Model U56' til sit eget hjem. Herefter blev stolen aldrig kaldt andet end Elizabeth-stolen, og i dag kan originale eksemplarer indbringe over 100.000 kr., når de dukker op på auktion. 

Praktisk og boglig

Ib Kofod Larsen begyndte sin karriere – som de fleste andre i sin generation af designere – ved først at tage en praktisk uddannelse som møbelsnedker og sidenhen bygge ovenpå med den mere boglige uddannelse som arkitekt fra Kunstakademiet. Herfra tog han afgang i 1948. Han deltog efterfølgende ivrigt i de årlige udstillinger for Snedkerlauget, hvilket bragte ham i kontakt med mange af de firmaer, han kom til at lave møbler for.

Det drejede sig blandt andet om Faarup Møbelfabrik, som han tegnede skænken FA-66 til, og Fredericia Furniture. Ib Kofod Larsen skabte dog også møbler sammen med snedkermestrene Christensen og Larsen, og det er i særdeleshed møbler fra deres hænder, der i dag trækker de højere beløb hjem på auktionsmarkederne.

 
På den måde repræsenterer Ib Kofod Larsens karriere i den grad historien om dansk designproduktion fra de gyldne årtier fra midten af det 20. århundrede. Den handler om overgangen fra snedkerhåndværk til industriel produktion og om at have et samspil mellem en formgivende arkitekt og en habil håndværker i form af en snedkermester.

Læs også: Dansk designs 25 bedste lamper

Det frie formsprog

På det tidspunkt, Ib Kofod Larsen påbegyndte sin karriere, var der groft set to retninger inden for møbeldesign i Danmark. Der var Kaare Klints lære om opmåling og genfortolkning af tidligere tiders møbeltyper, og så var der Finn Juhls frie, organiske og mere legende tilgang til kunsten at tegne møbler. 
Ib Kofod Larsen bekendte sig til den sidste, ikke blot i sit praktiske arbejde, men også offentligt, hvor han gerne udtalte sig om vigtigheden af, at man som formgiver eksperimenterede med nye materialer og teknikker og ikke kun holdt sig til det velkendte snedkerarbejde. 

Amerikansk storsællert

Sit helt store gennembrud fik Ib Kofod Larsen i udlandet. Han flyttede i overført betydning hjemmefra og fik især skabt sig et navn på det amerikanske og på det svenske marked. I USA tegnede Ib Kofod Larsen møbler for det amerikanske firma Selig. Det var for dem, han i 1953 formgav Pingvinstolen, en usædvanlig smuk skalstol med polstret sæde, som blev en storsællert på den anden side af Atlanten. Tre år senere bad det svenske firma OPE ham om at lave en lignende succes for dem, hvilket blev til sofagruppen Sælen. Næst efter Elizabeth-stolen er det hans mest kendte design, begge har et udpræget enkelt og stærkt modernistisk udtryk. Her er det en nyproduceret sofaversion af Sælen.

Ib Kofod Larsen arbejdede i begyndelsen af sin karriere også som arkitekt på byggeprojekter, bl.a. var han med til at bygge punkthusene i Bellahøj. Men da han fik konstateret polio, var det slut med at stå på stilladser, og han arbejdede fremover med møbeldesign, udviklingsprojekter og undervisning.

Ib Kofod Larsen sov stille ind på sin fødselsdag 6. maj i 2003, præcis 82 år gammel. 

Pingvinstolen blev en kæmpe salgssucces i USA, da den kom frem, og skulle efter sigende have solgt lige så godt som Arne Jacobsens ’Ægget’ over there. I dag laves den i nyproduktion hos Brd. Petersen. (Foto: Andreas Weiss/Wohnkultur 66).