wegner y stol
DANSK DESIGN

Wegners Y-stol: Historien om en designerstol

Hans J. Wegners Y-stol taler for sig selv, og så er den topmoderne mere end 60 år efter lanceringen. Få historien bag Wegners Y-stol her!

Wegners Y-stol, eller The Wishbone Chair som den også kaldes, er et af de mest anerkendte designs, som den danske designer Hans J. Wegner står bag. Wegner betragtes som "stolens mester" og med god grund, for han har mere end 500 stoledesign bag sig. Han startede sin karriere som snedkermester og blev derefter designer - to kompetencer, der forener sig i den smukke Y-stol.

Vild med Wegners Y-stol? Her er 10 wegner-stole du skal kende

Det er det enkle design og solide håndværk, der har gjort Wegners Y-stol til et eftertragtet designikon, som i dag pryder rigtig mange hjem. Men også internationalt er den elegante Y-stol et eftertragtet møbel, som har stamplads på nogle af verdens fineste restauranter og hoteller, eksempelvis restaurant Nimb i København og The National Art Center i Tokyo, Japan.
 

Historien bag Wegners Y-stol

Med sin karakteristiske Y-formede ryg, er stolen blevet et dansk designikon med en lang historie bag sig. Da stolen blev designet af møbelarkitekten Hans J. Wegner i 1949, var den med sit enkle skulpturelle udtryk og sine organiske bløde former noget af det mest eksklusive og moderne, man kunne komme i nærheden af.

Læs også: 5 tips til at opgradere din bolig

Ser man stolen i boligreportager i dag, indgår den stadig helt naturligt i moderne indretning anno 2014, og den rammer både den danske tradition for godt møbelhåndværk og tidens 'less is more'-trend.

Men tag ikke fejl af stolens enkle udseende, for her er naturligvis ingen nemme løsninger, og der ligger et stort arbejde bag både designet og bag frembringelsen af hver enkelt stol.

Find inspiration til at indrette med designklassikere i boliggalleriet her!

Y-stol, Wegner, designerstol
 

5 facts om Wegners Y-stol

• Hans J. Wegner startede sin egen tegnestue i 1943, og allerede året efter designede han den første "Kina stol" i en serie, der alle var inspireret af de kinesiske kejserstole. En af stolene i serien er Y-stolen.

• Møbelproducenten Carl Hansen satte Y-stolen i produktion i 1950. Frem til lanceringen af stolen i 1950 var samarbejdet imellem Wegner og snedkerne så intenst, at Wegner besluttede at flytte ind hos Carl Hansens familie på Fyn for at følge produktionen på tætteste hold.

• Designet er enkelt, men der er mere end 100 led i produktionen af Y-stolen. Sædet på den verdensberømte stol består af bl.a. af 120 meter papirsnor.

• Y-stolen koster ca. 4.400 kr. fra ny. Find nærmeste forhandler på www.carlhansen.dk.

• Rygbøjlen på Y-stolen får sin fine drejning ved hjælp af damp, hvori den bliver bøjet.

Læs også: 15 tips til en rustik bolig

Se flere af Wegners smukke designstole i galleriet herunder:

Tegn abonement på Antik & Auktion