Lampen Koglen er en af de mest berømte PH-lamper. Vurderingen går helt op til 650.000 kr., hvis man har den i en special edition, hvor den er dyppet i guld.
Onsdag, 22. oktober 2014 - 13:05 - af og Palle Schmidt, Foto: Kira Brandt
Designer: Poul Henningsen
Årstal: 1958
Historien bag: Poul Henningsen blev i 1958 bestilt til at lave en lampe til Langelinie Pavillionen. PH var optaget af den fuldkomne blændfri belysning, som samtidig er pakket ind i en flot lampe. Koglen hænger derfor også smukt ned fra loftet somen funklende lysskulptur. Koglen’er den ultimative PH-lampe og hænger i både private hjem (hvis der er højt nok til loftet) og et utal af steder over hele verden. Den består af 72 blade, og den fremstilles i dag i fire størrelser og tre materialer: kobber, hvid og børstet stål.
Koglen på auktion: Koglen får mange forskellige hammerslag, da værdien afhænger meget af stand og materiale. Lampefirmaet Louis Poulsen, som igennem årene har produceret PHs lamper lavede i forbindelse med PHs 50-års-jubilæum , fejrer ‘Koglen’s 50-års 50 lamper, dyppet i det pureste guld. 650.000 kr. koster denne special edition. Det er mere end otte gange prisen for en klassisk ny ‘Kogle’.