HVAD ER DET VÆRD?

Nyt Antik & Auktion

Boligreportage fra en herskabelig lejlighed med overraskelser og stor kunstartikel om udstillingsaktuelle Vincent Van Gogh er bare to af de ting, du kan læse i det nye nummer af Antik & Auktion, som du kan købe fra torsdag d. 27. september. Her løfter vi sløret for lidt mere af det, du kan opleve i bladet.

 

Torsdag d. 27. september er der nyt Antik & Auktion hos bladforhandlerne, og udover alt det gode , faste indhold, du er vant til, såsom Hammerslag, brevkassen Værd at vide og kulturkalenderen Værd at se, får du i dette nummer et væld af skønne artikler. her får du en lille forsmag på bare noget af alt det, du kan glæde dig til.

Finsk design har altid været kendetegnet ved at være smuk, unik og stilrent - tænk bare på glasvirksomheden Iittala! I dette nummer er det smykkekunsten, vi stiller skarpt på.

I hvert nummer af Antik & Auktion tager vi på besøg i et spændende hjem med antik, design og kunst. I denne omgang gæster vi en herskabelig lejlighed, der byder på et stilfuldt miks af både nyt og gammelt. 

Sølv har alle dage fascineret, og vi har kigget indenfor i Evald Nielsens sølvsmedje, der stadig producerer smukke ting - til stor glæde for sølvfans, der f.eks. mangler dele til deres Evald Nielsen-bestik.

Lige nu er der mulighed for at opleve Vincent van Gogh mesterlige malerier på Arken syd for København - og du kan forberede dig på den enestående udstilling ved at læse vores store kunstartikel om maleren.

Hvad er Hot og hvad er Not inden for antik? Bliv klædt på til køb eller salg, når eksperten deler ud af tips og råd.

I dag bruges det stort set ikke, men det var banebrydende, da materialet bakelit kom på markedet. Læs mere om det i det nye nummer af Antik & Auktion