LOPPEMARKEDER

5 ting, vi jagter på sæsonens loppemarkeder

Ved du allerede nu, hvilke loppefund du skal gå efter denne sæson? Ellers har vi 5 gode bud.

Ny loppesæson betyder nye gode fund i vente. Og det skader ikke, at have gjort lidt af benarbejdet i forvejen – og hermed mener vi, at gøre sig lidt tanker om, hvad man gerne ville være så heldig at finde til en god pris.

Her får du fem bud på, hvad du skal gå på jagt efter i denne loppesæson.

Ældre møbler

Teak og lette, funktionelle møbler fra især midten af 1900-tallet har hittet de seneste år, men nu rykker vi videre. 1800-tallet er inspirationen nu, og det må gerne være mørkt, tungt og med fine detaljer. Kig f.eks. efter møbler i palisander – på engelsk rosewood. Palisander er egentlig overbegrebet for en række træsorter af slægten Dalbergia, som er en underart af ærteblomstfamilien. Det er et hårdt træ med en smuk og varm rødlig farve og mørke årer. Nogle af arterne er meget truede pga. hugst, f.eks. Rio-palisander. Kig efter småmøbler og f.eks. skænke med jalousilåger eller stole, hvis du ikke er klar til at rykke en kæmpe kommode ind i dit hjem, men gerne vil fange lidt af stilen.

 

Spejle

Et spejl på væggen kan gøre en stor forskel for rummet. Ikke alene findes der spejle i alle mulige former og rammer – spejle snyder også optisk og får rummet til at syne større og lysere. I øjeblikket er det særligt de meget fantasifulde spejle i form af f.eks. sole, der giver associationer til art deco-stilen i 1920’erne, der hitter, men kig også efter små spejle til væggen, som du kan hænge op som del af en billedvæg eller anden dekoration.

LÆS OGSÅ: 9 skønne museumsboliger

Flet og bambus

flet og bambus er ikke en nyhed inden for moderne interiør - men trenden holder stadig. Det gælder naturligvis udemøbler, men vi tager fletten ind i ALLE rum. En påfuglestol er manges drøm, men du kan nemt få den helt rette stemning med tilbehør og småmøbler - f.eks. hængepotter, avisholdere m.m. Selv en tæppebanker kan blive et æstetisk virkemiddel i boligen (udover at være praktisk).

 

Farvet glas

Der skal kulør på lige nu - også på glasset. Og det er uanset om vi taler om drikkeglas, vaser, lysestager, flasker eller skåle. Det er så trendy, at selv nyproducerede klassikere i øjeblikket lanceres i en farvet version. Gå på jagt efter farvet glas på loppemarkedet, hvor du f.eks. kan finde de smukke bøhmiske krystalglas. Bland gerne flere farver sammen - glassets gennemsigtighed og lethed gør, at det sjædent kommer til at se rodet ud - eller gå efter en gennemgående farve.

 

Kunst

Billedvægge med masser af sjove tryk finder vi stadig i boligerne, men nu er det også trendy at gå efter unikakunst, f.eks. oliemalerier. Og selvom vi vel alle drømmerom at have et ægte Van Gogh hængende over sofaen, så behøver de behøver ikke at komme fra en anerkendt kunstner - sålænge værket er fint og noget særligt. Gå efter en stemning eller farvesammensætning - eller måske et motiv, som siger netop dig noget? Loppemarkedet, instagram og DBA er de helt rette steder at holde øje.

 

Det særlige fund

Hod øje med loppemarkedets udvalg af skæve ting. et gammelt kamera eller en boksehandske virker måske som helt ubrugeligt for dig - men har du lagt mærke til, hvor smukt det? Ofte falder vi for den særlige æstetik ved en bestemt tidsperiode, men det kan også være, du har en forkærlighed for selve materialet, læder, træ eller metal. Vær åben overfor de finurlige sager, for de kan nemlig være de helt rette elementer til at gøre din indretning til noget særligt.