Du ved det sikkert godt allerede, hvis du er en garvet loppe- og antikjæger - men hvis det ikke skulle været tilfældet, så får du her 7 sikre tegn på, at du er det.
Fredag, 10. august 2018 - 11:25 - af Natascha Gracia / Foto: Benjamin Rønning Lassen, Jens Barslund, Niels Ahlberg
Kender du typen, der snuser sig gennem loppemarked efter loppemarked og er dus med alle antik- og genbrugsbutikker i miles omkreds? Ham eller hende, der altid liiiiiige skal løfte vasen og kigge efter bomærke under den, og som får et drømmende blik i øjnene, når talen falder på Bjørn Wiinblad eller de smukkeste stole fra dansk designs guldalder? Det er måske dig selv? Se om du kan kende dig selv eller dine venner i de 7 sikre tegn på at du er loppe-entusiast.
Du ved, du er loppe-entusiast når....
...Weekendens højdepunkt ikke er lørdag aften med vennerne, men søndag morgen - NU er det tid til skattejagt!
...du fanger dig selv i at prutte om prisen i Føtex. En pris er jo bare et udgangspunkt for forhandling.
...Vild med dans og Den store bagedyst ikke siger dig det store, mens du er fuldkommen opdateret på alle TVs antik- og loppeprogrammer.
...Det er stole, du kommer til at tænke på, ikke dyreriget, når du hører ordene Myren, Påfuglen og Svanen.