BOLIG

Boliggalleri: Københavner-lejlighed med et fransk touch

Tina Vandel elsker den franske stemning og har 
kombineret den med få møbler fra forskellige tidsperioder.
 Det giver en personlig stil i hendes klassiske københavner-
lejlighed, der kombinerer trends på sin helt egen måde.

Kunst og en krøllet sofa, møbler i velour og råt træ sat sammen med skalstole. Tina Vandels hjem bærer præg af et mix af tidens trends sat sammen med måde.

Hun forsøger at finde balancen mellem hotel, hjem og et galleri, og i den 210 m² store lejlighed i København og har hun forenet en klassisk, sydeuropæisk stemning med moderne spark af kulør. 

– Ligesom tøjmoden ændrer sig, sker der jo også hele tiden noget i de strømninger, man ser i boligindretningen. Det er nemt at falde for en tendens, der er oppe i tiden, men generelt er vi gode til at fastholde vores egen stil i basismøblerne og så småjustere i tilbehøret, når vi trænger til at forny.

I øjeblikket er jeg vild med den florale stil, men i stedet for at tapetsere en hel væg med palmebladsmønster eller købe en storblomstret sofa, har jeg skruet op for de levende blomster i vaser overalt.

På den måde fortolker jeg tendensen og tilføjer den i den eksisterende indretning uden at skabe forvirring ved at omdanne hele hjemmet, forklarer Tina Vandel.

Fra hvidt til kulørt

– Jeg kan godt lide at ændre lidt på vores hjem fra tid til anden, når der skal ske noget nyt. Opdatering eller udskiftning af køkken og bad er fx noget, vi tidligere løbende har gjort i vores hjem, men det har vi ikke samme mulighed for her. Jeg har i stedet måttet være ekstra kreativ for 
at få rummenes præmisser til at passe ind i vores stil og ikke omvendt.

Du vil elske det her byhus med vintage og franske vibes!

Den begrænsning har dog også været en spændende og anderledes udfordring og har faktisk skabt nogle dynamikker, som måske ikke var opstået, hvis vi ’bare’ kunne udskifte køkkenlåger eller fliserne på badeværelset, siger hun.

Tina Vandel beskriver det hjem, de kom fra, som mest hvidt og beige. I dag er farverne inviteret ind i hjemmet og ikke kun i kunsten på væggene, men faktisk er det farverne i netop kunstværkerne, der ofte har dikteret de drypvise farvestænk rundt omkring. 

Inspiration fra rejser

– Vi kan godt lide den afslappede stemning, vi møder, når vi er ude at rejse, og den har vi taget med os hjem. Vores indretning minder os om den enkle og hyggelige hotelstil, vi forbinder med ferie og god tid, siger hun.

Ifølge Tina Vandel gælder det indretningsmæssigt om at bringe idéerne fra eksotiske destinationer i spil i den skandinaviske, moderne ramme og sørge for at holde en rød tråd, så det ikke tipper over og bliver enten for etnisk, rustikt, nordisk eller moderne.

Du vil elske disse 25 hvide stuer, som vi har samlet til dig! 

Boliggalleri: Københavner-lejlighed med et fransk touch

Feminint hjem

Læs mere om: