BOLIGGALLERI

5 tips til at opgradere din bolig

Bærer dit hjem præg af, at det er her, du slapper af, så får du her fem små tricks til at opgradere din bolig, så den bliver det åndehul, du fortjener.

Selvom det er i din bolig, du skal slappe af og nyde livet, har hjemmet også en tendens til at blive et sted, hvor rod hober sig op, og hvor det måske lidt for ofte står til. Her får du fem gode tips til at give din bolig et tiltrængt ansigtsløft.

Du behøver ikke at gå i gang med en gennemgående renovering, men begynd med en oprydning, og så er der nogle få, simple tricks, der kan gøre hjemmelivet meget rare.

Læs også: Skab hyggelig udendørsstemning på terrassen!
 

Brug omgivelserne

Skab personlighed i hjemmet. Bor du tæt på naturen, så udnyt det og gør udeliv til indeliv og indeliv til et lækkert udeliv. Sav for eksempel nogle birkegrene i mindre stave, og brug dem som greb på skufferne i køkkenet eller som knager i gangen, eller hav store grene, som når helt op til loftet, i store rum.
 

Luk lyset ind

Mal vægge og lofter hvide, så små rum bliver lysere og synes større. Drop eventuelt gardiner, som fylder og tager meget af lyset. Brug i stedet hvide mørklægningsrullegardiner, hvor det er nødvendigt.
 

Skab kreative opbevaringsløsninger

Hæng en rundstok op langs væggen, og hæng tæpper og plaider til udstilling på den. Sæt små hylder op under loftet i gangen eller på et lille værelse, så du udnytter den skjulte plads.

Læs også: Indret med smukke grene!

Gamle fund

Gå på loppemarkeder og find antikke møbler. Mal borde og stole i samme farve - det er nem måde at give blandede møbler og loppefund et moderne look på uden at bruge mange penge på boliglækkerier.
 

Udstil køkkentingene

Lad olier og eddiker og krukker med de mest brugte redskaber stå fremme på køkkenbordet for at få et rustikt og levende udtryk i køkkenet.

Læs også: Indretningstips til den lille lejlighed

opskrifter, mad

Læs mere om: