BOLIGGALLERI

Bolig med møbelklassikere og unika-fund

Et gammelt missionshus i Ängelholm er blevet totalrenoveret. De nye ejere har indrettet sig med smukke møbelklassikere, unika-fund fra loppemarkeder og lavet en livsstilsbutik i kælderen af det 450 kvadratmeter store hus – i skandinavisk stil og med showroom!

Garderobestativet er spritnyt, jakkerne, der hænger på det, er ubrugte, ligesom den sorte 7’er-stol også er det. Entréen i det tidligere missionshus ligner mere en butik end et hjem. Og det er slet ikke tilfældigt. For i missionshuset har Boutique Pim taget over, hvor de højere magter slap. Det 450 kvadratmeter store hus ligger på en stille villavej tæt ved bymidten i Ängelholm i Skåne. Her bor Pia Björkenfeldt, der i 28 år har haft livsstilsbutikken Boutique Pim. Alene det lille kors på gavlen og to små blyindfattede vinduer signalerer, at det ikke er et almindeligt parcelhus. Indendørs er huset, der er bygget i 1930, et gennemført og noget overraskende showroom for Pia Björkenfeldts kunder.

Læs også: Kontor med stil

Huset har familien totalrenoveret. De har restaureret de originale gulve, vinduer og terrazzo-trappen op til 1. sal, men har ændret på husets stueetage, som tidligere rummede to kirkerum, så der i det mindste er indrettet et stort køkken med spiseplads i midten og opholdsstue i det største på 70 kvadratmeter. På 1. sal var der oprindeligt to lejligheder. Den ene, som var præstens, er indrettet som en fællesstue med udgang til altan, mens den anden er blevet til soveværelse og badeværelse, adskilt af glasskydedøre. Lejlighedernes mindre værelser fra dengang er bevaret, så sønnernes værelser hver består af to rum. Den øverste etage, husets pulterrum, er i dag et stort arbejdsværelse med loft til kip, og om sommeren også Pias atelier, for hun elsker at male. En passion hun har arvet efter sin mor, der var kunstmaler.

Skandinavisk shaker

Boutique Pim er et lille mekka for 'en moderne skandinavisk fortolkning af shaker-stilen', som Pia Björkenfeldt siger. Hun håndplukker tøj og interiør fra svenske og danske firmaer, og så supplerer hun med unika, som hun sammen med sin mand finder på loppemarkeder og i antikvitetsforretninger i København og Paris.

Om sommeren, når der kommer meget lys udefra, og haven er grøn, så er her farver nok. Men om vinteren skifter jeg de lyse tæpper ud med fx kelimtæpper, siger Pia Björkenfeldt, hvis store passion er danske møbelklassiskere.

Inspiration: Dansk design, der hitter i udlandet

Grib stilen:

  • Investér i danskemøbelklassikere, der holder.
  • Lad tingene komme til deres ret i vitrineskabe.
  • Lad hovedfarverne være hvid og grå, men husk at tilføre lidt farve.
  • Skift fx tæpper og puder ud med årstiderne, og få fornyelse.
  • Supplér indretningen med store fotografier og prints.

Se billederne fra den inspirerende shaker-bolig i galleriet herunder!

Bolig med lækker shakerstil

Få inspiration og boligrepoirtager, rejsetips og lækre gourmetopskrifter direkte i postkassen med et abonnement på Mad & Bolig

Læs mere om: