BOLIGGALLERI

Boliggalleri: Arkitektens klassiske villa

Arkitekt Maria Mathisen har indrettet familiens klassiske villa i en enkel, tidløs stil. Kom indenfor i det hyggelige hjem fyldt med mørke træsorter.

I begyndelsen fik Maria Mathisen fri hver fredag for at forfølge drømmen. Hun arbejdede som arkitekt på et bureau, der udarbejder tegninger for kommunen, og selvom hun stortrivedes, manglede hun at udfolde nogle sider af sin kreativitet.

Hun længtes efter at skabe noget med hænderne. Derfor brugte hun fridagen på at designe møbler efter egen inspiration og eget behov, og det tog kun få uger, før de første idéer blev ført ud i livet. 

De første møbler, der så dagens lys, var en bænk, et køkken og et bord, og derefter var Maria Mathisens firma et faktum med det passende navnet Friday Furniture.

Det er i dag fem år siden, og i mellemtiden har hun sagt op på bureauet for at dedikere sig firmaet. Hun er også flyttet med familien fra sit gamle hjem til en villa i Gentofte på 400 m², hvor der er god plads til møblerne.

Plads til slid

Hjemmet er nemlig indrettet med Maria Mathisens eget design. Bordet Backbone, som står i den store, lyse spisestue, er næsten fire meter langt og er specialdesignet til huset. 

Skænken i samme rum har netop set dagens lys, og bag trælågerne ligger børnenes spil og tegnesager.

− Mange indretter deres hjem med brug og smid væk-møbler, men vi har valgt at indrette os med massive møbler i træ; møbler som har kvalitet og håndværk i sig.

Vi oplever, at vores børn på den måde får respekt for arbejdet og kvaliteten, men det er ikke på bekostning af brugen, da både tusch og farveblyanter tages frem og bliver brugt på det, lige som det er, siger hun.

SE OGSÅ: Farverigt hjem i hjertet af København

Lytter til huset

Familien på seks købte huset i 2013, da den havde vokset sig ud af det forrige. Det trængte til en hel del renovering, blandt andet et nyt køkken og bad, og Maria Mathisen har designet begge.

Køkkenet har fået et minimalistisk udseende i varm eg og danner sammen med parketgulvet en rød tråd gennem hele første etage. 

Ved siden af køkkenet ligger et rum til opbevaring fra gulv til loft, hvor køleskab og fryser står, og her valgte Maria Mathisen at bruge et andet materiale, da hun kan lide at eksperimentere og teste nye idéer. 

Stilen er da også en blanding af kendt design såsom de store, hvide George Nelson-lamper over spisebordet, Eames-stole og skamlen fra Mater designet af Space Copenhagen, men sat sammen med rolige nuancer af især brunt og gråt får hjemmet noget tidløst over sig.

SE OGSÅ: Kom på besøg i den grafiske funkis-lejlighed

Boliggalleri: Arkitektens klassiske villa

Boliggalleri: Arkitektens klassiske villa