BOLIGGALLERI

Boliggalleri: Nyt liv i den gamle porcelænsfabrik

Kom med indenfor i denne oase og se hvordan du forvandler en porcelænsfabrik til en bolig, der emmer af lækker nordisk design.

Porcelænshaven, som ligger på Frederiksberg emmer af dansk historie. Bygningen var oprindelig en porcelænsfabrik, men i dag 100 år senere er bygningen forvandlet til eksklusive og unikke lejligheder, der bærer præg af ægte newyorker-loft. Lejligheden er 87 m2 fordelt på 2 værelser og et køkken - hvor rummene er opbygget som bokse inde i den gamle porcelænshal. 

Dansk design
Lejligheden er indrettet i ægte nordisk stil med et mix af nyt og gammelt. Blandt designklassikerne findes fx et af Poul Kjærholm borde, som er fra en af de tidligere produktioner. Kaare Klints safaristol, som udover at være en designklassiker også er et arvestykke med affektionsværdi. Til slut står en trendy og stilren pladespiller fra Pro-Ject klar til at spille gamle klassikere på vinylplader.

Personligt præg
Indretningen er en god blanding af familiens historie vist i fotokunst sammensat med lækkert interiør, som emmer af stilren og nordisk indretning med et twist af det lidt mere rå. Lejligheden bærer præg af speciel fotokunst, som er at finde på alle boligens vægge og et tøjstativ har fået en omgang sort rock'n'roll-maling og står som blikfang inde i soveværelset med en rå læderjakker slynget over sig

Kom med ind i den gamle porcelænsfabrik

Boliggalleri-porcelænsfabrik