BOLIGGALLERI

Drømmebolig med højt til loftet

Hvordan får man et stort rum med højt til loftet til at indbyde til hygge? Få svaret i denne bolig, hvor det store rum er inddelt i mindre hyggekroge.

Linjerne, lyset og loftet, lød mantraet, da denne bolig i sin tid gennemgik en omfattende renovering og udbygning. Der skulle fantasi til at forestille sig, hvordan den kunne ende med at blive, og hvordan der skulle jongleres med husets basale linjer, de høje lofter og de gode lysindfald for at skabe en hyggelig atmosfære.

Læs også: Her bor tøjdesigner Naja Munthe

Boligen her er ikke bare lys og luftig, den er også hyggelig, funktionel og personlig med tre forskudte plan og den kæmpestore stue med pejsen som skulpturelt samlingspunkt. Ejeren af huset har skabt hyggekroge og givet boligen karakter ved at:

• bygge en ekstra stor stue på det oprindelige hus, der i stueplan kun rummede det åbne køkken og spisestuen.

• bygge ydermuren med samme vinduesmål som det originale hus, så det arkitektoniske udtryk forblev intakt.

• lade loftet gå til kip for at få den kæmpe rumfornemmelse.

Læs også: 5 tips til at opgradere din bolig
 

Kombination af rummelighed og hygge

Det er lidt af et paradoks, at man på den ene side udvider og bryder vægge ned for at få store vidder og lys lethed, men på den anden side også forsøger at skabe et hjem, der indbyder til hygge, og hvor man får lyst til at slå sig ned.

Læs også: Thomas Rode: Sommerhus med feinschmeckeri

Som det helt centrale findes en naturgaspejs i boligen, der bryder rummet og markerer overgangen fra sofahyggehjørne til hjemmekontor. Køkkenøen adskiller naturligt køkkenet fra spisepladsen, som er midt i rummet, markeret af et stort kelimtæppe. Og så er der de forskellige loftshøjder i henholdsvis køkkenregion, spisesektion og den nye tilbygning, hvor loftet går helt til kip. Vandrette linjer i samme højde går igen for at skabe ro, og resultatet er, at de forskellige loftshøjder faktisk er med til at definere rummene i rummet.

Kom med indenfor i den smukke bolig - se galleriet herunder!

bolig, shop

IN tester: Volumenspray med power

Læs mere om: