BOLIGGALLERI

Få lounge-stemning på altanen

Få inspiration til den perfekte loungestemning på din altan fra denne lille altan i indre by i København. Ejeren har sat afslapning i fokus og indrettet en lækker lille lounge på sin altan.

Få en ekstra stue til dit hjem over sommeren og indret en lille lounge, som ejeren af denne altan har gjort på blot 14 m². Med lave kurvemøbler, der er lige til at smide sig i, og ved at stille de flettede sofaer på skrå, er der skabt en uformel og afslappet stemning med den bedste lounge-stemning.

Læs også: Skab hyggelig udendørs stemning på terrassen!

På en altan bliver man nødt til at tilføre det grønne, der giver den afslappende fornemmelse af ferie. Det har ejeren af denne altan også tænkt på, og derfor har hun stillet krukker med højt græs bag sofaerne, som ikke bare giver mere privatliv, men også en hyggelig lyd, når vinden suser. Lidt køkkenhave er der også plads til, og i krukker langs væggen står der krydderurter og blomster.

Læs også: Sådan får du en smuk altan!

Har du også en lille altan, du mangler at indrette til sommeren, kunne du overveje at gøre som denne ejer og investere i en hyggelig ekstra stue. En altan er nemlig ikke kun forbeholdt sommer-sæsonen. Invester for eksempel i kurvemøbler af plastik, som er vedligeholdelsesfrie og kan stå ude vinteren over, så har du en ekstra stue, som du kan bruge hele året.

Få lounge-stemning på altanen


 

Læs mere om: