BOLIGGALLERI

Indretning i palæstil

Naturlige materialer og tidsløst design krydret med overraskende og personlige detaljer karakteriserer denne palævilla.

Bag frugttræer, store rododendronbuske og en beskyttet have med fontæne og hønsegård gemmer en klassisk palævilla sig. Villaen, der ligger i nærheden af København, er bygget i 1911 og er inddelt som dengang med flere stuer en suite, fremtrædende stuk og småsprossede vinduer. Til gengæld er indretningen af de oprindelige rum blevet opdateret af indretningsarkitekt Pernilla Engberg.

Nye farver til dit køkken

Med frie hænder
Den svenske arkitekt fik stort set frie hænder til at forme villaens udtryk. Hun skulle blot tage udgangspunkt i de møbler, som familien, der flyttede ind i huset, havde med sig. Familien ønsker ikke at stå frem, men har ladet indretningsarkitekten invitere Mad & Bolig på besøg i den karakterfulde palævilla.

Den hvide bolig hitter

"Jeg har forsøgt at give hvert rum sin egen karakter," siger Pernilla Engberg, der har brugt gardiner, tæpper og tapeter til at give villaen et samlet udtryk. Det er blandt andet en af årsagerne til, at det eksisterende møblement ser ud til at være købt specielt til villaen.

Læs også: Historien og Wegners Y-stol

Sikkert farvevalg
Den rolige og indbydende atmosfære, der også præger villaen, skyldes, at hun i sit farvevalg har holdt sig til harmoniske og afdæmpede nuancer. Til gengæld har hun valgt tapeter med blanke overflader. "Den blanke overflade på tapetet giver en feminin og eksklusiv stemning og understreger samtidig det flotte lysindfald, der er i mange af værelserne. Det passer rigtig godt til de markante paneler, fodlister og døre, som rammer tapeterne ind," siger Pernille, der har tilført det stilfulde udtryk kant gennem en række detaljer.

Web-TV: Danish Beauty Award

Læs mere om: