BOLIGGALLERI

Min smukke hytte

STED: SKÅNE. I mere end 30 år har Ekbacken været Catta Lundhs faste holdepunkt i tilværelsen. Bjælkehusets og søgrundens kvaliteter holder hun aldrig op med at blive overrasket over.

Det er et sikkert sommertegn ved Ringsjön i Skåne, når Catta lægger sin badebro ud i søen. Først da er det rigtig sommer, og Catta kan genoptage sit morgenritual: Morgenbadning. Bagefter sætter hun sig i en af de gamle stole og lader sig bage varm og tør af solen - eller skynder sig op til huset, kaminen og den ventende tekop, hvis vejret puster sig op.
»Egentlig er jeg et hav-menneske, som er vokset op ved havet om sommeren og aldrig har følt mig tiltrukket af indsøer, men det her er jo en ganske stor sø med en vid udsigt og frihedsfornemmelse,« siger Catta.
På den kuperede naturgrund har Catta klippet stier i det vajende græs mellem margueritter, lupiner og bregner. Store egetræer og høje lindetræer indrammer sceneriet og skygger her og der. Tværs over grunden løber et imponerende rhododendronbuskads som en grøn mur, der deler grunden i en øvre og en nedre del. Nede ved søen strækker et tykt græstæppe sig ud.




Norsk bjælkehytte i Skåne

Det er kun rundt om selve huset, Catta har tugtet græsset til en tætklippet måtte uden at røre digitalis og okseøje. De har fået et fristed og er vokset op som små vilde øer i det grønne.
Huset er mørkebrunt med hvide vinduesrammer, vægge af tykke stammer og et tykt græstag.
Et norsk bjælkehus midt i den skånske natur. Det kan undre.
»Det var konsul Andersson, som i 1924 lod huset bygge efter norske tegninger og gav det navnet Ekbacken,« forklarer Catta.
»Det var endda ham, der anlagde alle de fantastiske stensætninger og stentrapper på grunden. I begyndelsen af 1930'erne kom huset i familien Lundhs eje og blev kun brugt om sommeren, i påsken og til jul. Når det var tid, kom hele familien kørende herud ad lange grusveje fra Landskrona og levede et fantastisk selskabsliv her med familie og venner. Efter at min mands farfar døde, fortsatte farmor med at komme herud om sommeren, så længe hun orkede det.«

Husejer ved et tilfælde

Catta kom til Ekbacken første gang en sommer i midten af 1970'erne. Hun og hendes kæreste, der var barnebarn i familien, skulle holde farmor med selskab. De slog sig ned i det lille gæstehus på grunden. Da det blev efterår, og farmor flyttede ind til byen igen, blev de.
»Og sådan skete det,« ler Catta, som stadig er her.
»Det er bare sådan, at jeg holder vældig meget af det her gamle sted.«
Formodentlig er det sandt. Hvordan kunne hun ellers holde det rå og primitive hus ud i elleve år, inden det store renoveringsprojekt blev gennemført. For det var virkelig primitivt.
Fuldstændig uisoleret med enkeltruder i alle vinduer, et gammeldags køkken med bare to kogeplader og et køkkenbord der gik til knæhaserne ifølge Cattas beskrivelse. Der var kun et enkelt varmeapparat i det store rum, når vinteren kom med masser af sne, minusgrader og isnende vind, der suser ind fra søen.
»Alt vand frøs. Der var kun rindende vand nede i kælderen. I soveværelset deroppe var det så koldt, at vi sov under syv tæpper iført hue, træningstøj og ragsokker. Gulvene var så kolde, at man ikke kunne sætte en tå på dem - vi boede praktisk taget foran den åbne pejs for at overleve.«
»I de ekstremt kolde snevintre i slutningen af 1970'erne var det altid den samme overvejelse. Ville det tage mig en halv time eller to timer at komme på arbejde, og kunne det overhovedet betale sig at forsøge? Egentlig var det jo skrækkeligt, men samtidig ret spændende. Atmosfæren, bjælkevæggene, bøgerne, hundene, kaminen og livet, vi levede her, vandt over det besværlige ved de primitive omgivelser,« fortæller hun.

30 tons græstag

I årets lyse og varme måneder står alle vinduer og døre på vid gab, når Catta er hjemme - for at få lyset, vinden og vandet ind i huset.
»Vi var meget omhyggelige med at bevare husets gamle karakter, da vi totalrenoverede i midten af 1980'erne sammen med nogle meget dygtige håndværkere,« fortæller hun.
»Derfor beholdt vi ruminddelingen intakt, og vi lod et lokalt snedkeri lave de nye vinduer præcis efter de gamle mål. Et nyt græstag var en selvfølge, da det gamle var fjernet. Efter isolering, nyt tag og nyt tagpap gravede vi 30 tons græstørv og lagde i to lag på taget. Et bjælkehus har godt af et tungt tag.«
Der var masser af både synlige og usynlige fornyelser, da renoveringen var bragt til ende. Nyt køkken, nyt badeværelse, nye rør og elinstallationer, nye trægulve, isolering i vægge og gulv, tre helt nye vinduer - to på førstesalen - og endelig favoritvinduet i køkkenet med udsigt over søen.


Der kom nogle nye boghylder ind i stuen efter renoveringen, men de fleste af husets møbler har altid været her, selv om de i løbet af årene er blevet repareret og ombetrukket. Det er møbler med sjæl og historie. Som det store spisestuebord og Gripsholmstolene, og som det lile skrivebord, det gamle ur, malerierne og 1700-talsskabet. Sofaen ved vinduet - alle hundes yndlingsplads gennem årene - blev bygget til bjælkehuset. Mange af bøgerne tilhørte engang husets sommerbibliotek. En samling som i tidens løb er vokset en hel del takket være Cattas kærlighed til bøger.


overblik - Ekbacken

Hvor: Ekbacken ligger ved Ringsjön i det mellemste Skåne
Hvornår: Huset er opført i 1924 efter norsk forbillede og renoveret i 1980'erne.
Hvem: Her bor projektadministrator Catta Lundh, 58 år, gravhunden Morris og Slimpekatten.

Læs mere om: