
Køkkenet skal lægge rum til mange ting: Det gode måltid, samværet, gode snakke og ikke mindst spille sammen med resten af boligen og dens indretning. Køkkenet skal bruges, og det må gerne signalere, at det bliver brugt. Med rustikke detaljer kan du klæde dit køkken på til godt hverdagsbrug, så det samtidig sender et robust signal med et solidt udtryk.
Læs også: Tips til at opgradere dit køkken
Drømmer du om et rustikt køkken, kan du både tænke i deltaljer, men også i større flader som for eksempel materialer og gulv. Mulighederne for at give dit køkken et rustikt præg er uendelige - overvej for eksempel:
• Et gulv i beton
• En landlig stil med rå materialer
• Brug rå materialer i køkkenet
• Bring naturens elementer indenfor
• Vælg farver, der harmonerer med naturen
• Lad materialer som marmor, træ og beton være bærende elementer
Læs også: Sådan ser det moderne køkken anno 2014 ud!
Grib den rustikke stil, hvad enten den er landlig, minimalistisk eller med inspiration fra sydens køkken. I galleriet herunder finder du inspiration til at klæde dit køkken i rustikke detaljer.
Læs også: Tips til det lille køkken
Dette smukke køkken har hjemme i et træhus på Gotland. Indretningen er enkel med et industrielt islæt og farverig inspiration fra Goa.
Foto: Filippa Tredal
Denne lejlighed er indrettet som et loft i New York, og køkkenet er rustikt og holdt i en minimalistisk stil.
Foto: Birgitta Wolfgang Drejer
Cool nordisk oase med et rådt indspark i form af rå materialer.
Foto: Mikkel Adsbøl
Minimalistisk og rådt med elegance for øje. Køkkenet her har en maskulin tone, som gør det ekstra stilfuldt.
Foto: Claudi+Capion
Køkkenet her holder til i et sommerhus, og bygger på flere generationers input. Det rustikke kommer til udtryk i de rå materialer, som er brugt på forskellig vis.
Foto: Eva-Marie Wilken
Et moderne køkken med lyse lofter og mørke gulve. Det rå træloft sætter et rustikt præg på køkkenet.
Foto: Lene Karin Kristiansen
Villaen her er indrettet stemningsfuldt i hvide og lyse toner med et stilfuldt miks af træ og sorte detaljer, og det afspejler sig i køkkenet.
Foto: Pernille Kaalund
Her er leget med materialer, som på fineste vis supplerer hinanden.
Foto: Frederik Johs
Minimalisme og solidt design præger dette husmandssted på landet ved fjorden. Det rustikke er et gennemgående tema.
Foto: Martin Sølyst
På besøg hos kok Thomas Rode Andersen og hans kone Thilde Jo Maarbjerg i deres træhus, der ligger midt i en skov med søudsigt. Det smukke køkken er tegnet af møbelsnedkeriet Eigil H.
Foto: Camilla Hey