KØKKEN

16 praktiske køkkenlamper

Køkkenlamper kan være svære at vælge, da der er mange ting at tage hensyn til. Her får du inspiration til mange forskellige måder, at lyse dit køkken op på.

Det er vigtigt, at have en god belysning i køkkenet, når man står og laver mad. Køkkenlamper kan se vidt forskellige ud og behøver derfor ikke være store, for at give godt lys. 

Når du skal på jagt efter en ny lampe, behøver du ikke gå i Louis Poulsen og finde den dyre PH pendel, for at få fuldendt køkkenet. Faktisk er mange af de fineste køkkener belyst af mindre unikke lamper, og der er derfor lidt til enhver smag. Vigtigst er, at din køkkenbelysning er praktisk.

Spots

Hvis du ønsker lamper, der er praktiske og lyser godt op, er spots en god løsning. De kan fås i mange forskellige udgaver og prisklasser. Spots kan også bruges under skabe og hylder, for at give ekstra lys på bordpladen.

Væglamper

Væglamper hører ikke kun til i soveværelset over sengebordet. Faktisk kan de gøre meget i køkkenet og fuldende indretningen. Du kan finde pæne væglamper både i genbrug og fra ny.

Pendel

Pendlen er en af de mest sete rundt i folks køkkener. Den er praktisk og kan både hænge midt i rummet og over bordpladen, hvis ikke du har overskabe. Pendlen er god, fordi den kan sættes op lige hvor du har brug for den.

SE OGSÅ: 8 hjem med lysekroner

Hvilken slags belysning er bedst?

I forhold til det lys lampen udsender er der nogle forskellige ting, at tage hensyn til. 

Der findes overordnet to slags belysninger; den kolde og den varme. I et køkken kan det være praktisk at have begge dele, da man ikke altid er klar til det kolde lys, når man skal ud og have sin morgenkaffe. 

Det varme lys, som vi også kalder stemningslys, skal være 2600-2900 kelvin. Det svarer til lyset fra en almindelige glødepære.

 

Det mere kolde lys skal være 3000-4000 kelvin. Dette lys siges at have en indvirkning på koncentrationsevnen. Øjet har lettere ved at fokusere, og vi arbejder mere effektivt i kold belysning. Hvis man kommer over 4000 kelvin, opfattes lyset blåligt, hvilket sammenlignes med hospitaler og giver en meget kold stemning, hvilket de færreste ønsker. 

 

Det skjulte lys

Hvis du ønsker mere lys, ud over spots og andre effektive lyskilder, kan du være snedig og integrere lys i skuffer og skabe. IKEA har blandt andet meget LED-lys på skinner, som du selv kan montere. Lyset kan styres med fjernbetjening eller app, og er altså meget brugervenligt. LED-skinnerne kan også sættes på undersiden af dine overskabe, så de lyser ned på bordpladen, hvor du skal stå og arbejde. 

LÆS OGSÅ: Efterårets 11 største køkkentendenser

16 inspirerende køkkenlamper 

Foto: Iben og Niels Ahlberg

I dette smukke, lyse køkken er der brugt en blanding af spots og pendler. Det er en god og praktisk måde, at få en masse lys. Der skabes en god symmetri mellem de forskellige typer lamper, når de hænger over for hinanden som her. Pendlerne hedder Grasshopper og er fra Gubi.

 

Foto: Tia Borgsmidt.

Væglamperne i en industriel stil hænger sammen med resten af udtrykket i køkkenet. Lamperne giver spotbelysning på hvert arbejdsområde i køkkenet.
 

Foto: Frederikke Heiberg.

I et åbent køkken kan det være svært at indrette lamper uden de hænger i vejen. Derfor er der i dette smukke køkken brugt spots i loftet.  Emhætten over køkkenøen har indbygget spotbelysning.

 

Foto: Malcolm Menzies/Living Inside

PH 5 lampen ses i mange danske hjem i køkkener og over spisebordet. Her bruges den over køkkenøen midt i rummet og har derfor en praktisk og æstetisk funktion.

 

Foto: Kia Hartelius/Fern Studio

Køkkenøen lyses op med en aflang lampe med 4 lyskilder. I et rum med højt til loftet, er det svært at finde en belysning, der er passende, men denne løsning er meget elegant. Lampen i messing giver også et godt spil til stål elementerne i køkkenet. Lampen er fra Rubn.

 

Foto: Kira Brandt

Glødepærerne fra Nuura fuldender det minimalistiske udtryk i det lyse køkken. I denne elegante indretning er der gjort meget ud af ikke at have for prangende elementer, hvorfor pendlerne passer så fint ind. Over bordpladen er der spots for at give ekstra lys.

 

 

Foto: PR/Reform 

Hvis du tør kaste dig ud i en skøn farve, er køkkenet allerede godt på vej. Her er der brugt lysstofrør helt oppe i loftet, for at kaste godt lys ud. Det er et mere modigt og vildt eksempel, men man kan arbejde med farverne, lige som man har lyst. 

 

Foto: PR/Svane

Hvis du elsker minimalisme, kan du gøre som her. Brugen af forskellige lamper giver en dejlig asymmetri og skaber liv i køkkenet.

 

 

Foto: Filippa Tredal

De åbne hylder skaber liv og farve i køkkenet. Derfor er der brugt små væglamper, som giver lys uden at tage opmærksomheden fra det fine service.

 

Foto: Stylesystemet

I et dejligt lyst sommerhus med hvide køkkenelementer er de gule pendler prikken over i’et. 

Den skønne form på lampen giver også spil i et ellers meget traditionelt køkken.

 

Foto: Peter Kragballe og Christoffer Turell

De hvide spots i loftet går hånd i hånd med de glansfulde fliser. Hvis du ikke ønsker tydelige lyskilder, er denne indretning eksempel på en god måde, at få spots til at passe ind på. 

 

Foto: Martin Sølyst

En rød tråd kan give en dejlig ro i et rum med mange genbrugsfund. Her er glaspendlerne ens i hele køkkenet og passer godt til de blå toner. På denne måde kan du lege med dit personlige præg, uden at det stikker i for mange retninger. Lamperne er fra Ebb & Flow.

 

Foto: Birgitta Wolfgang Bjørnvad

Disse spots af genbrugsplast fra IKEA er både praktiske og lavet med omtanke. I et køkken som her, hvor man udnytter vægpladsen med hylder, vil en pendel være i vejen. Derfor kan du udnytte loftet og bruge spots på skinner, som desuden kan justeres den vej du ønsker, de skal lyse. 

Foto: Birgitta Wolfgang

I et hyggeligt sommerhus i Tisvilde findes dette køkken. Her er der brugt douchede farver, hvor de to antikke køkkenlamper passer perfekt ind. Hvis du ønsker den samme stemning derhjemme, kan det gøres med de rolige farver og genbrugsfund. 

 

Foto: Carina Krüger 

I et rummeligt og åbent køkken som her, behøves der ikke nødvendigvis mange lyskilder. De lyserøde vægge er med til at give en fornemmelse af et lysere rum. Farvevalget kan være et vigtigt designvalg, når der skal bringes mere lys ind i køkkenet. Loftlampen over vasken er dog praktisk, når man står og vasker op.

 

Foto: Christina Kayser O.

Mørke køkkenelementer og møbler kan give en solid energi. Som kontrast kan rummet lysnes med f.eks. Den smukke radiohuspendel fra Louis Poulsen, som giver dejligt lys hvad end den er tændt eller ej.

 

Alternativ belysning

Foto: Lynden Foss /Living Inside

Hvis du er så heldig at have store vinduespartier i køkkenet, kan det være nok som køkkenbelysning i sommerperioden. Køkkenet her er i et Australsk hjem, hvor der også er smuk natur udenfor at kigge på, mens man laver mad. Det er nok blot en drøm for mange at have så stort et vindue, men det giver lidt inspiration til, hvordan man kan få dagslys ind

 
 
 
 
 
 
 

 

Læs mere om: