Annonce
KØKKEN

Køkken-makeover: 4 ting, du ikke må gå på kompromis med

Skal drømmen om et helt nyt køkken endelig blive til virkelighed? Eller er tiden inde til at give det en makeover? Her får du fire tips til ting, du vil takke dig selv for at have haft med i dine overvejelser.

At køkkenet er ”husets hjerte” er nok ikke helt galt. For køkkenet er uden tvivl det rum, som har flest funktioner: Det er her, vi bruger timevis på at tilberede lækker mad – og efterfølgende rydde op – og det er her, vi tilbringer kvalitetstid med familie og venner over måltidet og en god flaske vin.

Derfor er det også vigtigt, at køkkenet er et sted, hvor alle formål går op i en højere enhed. Køkkenet skal både være rart, afslappende og indbydende at opholde sig i, og så skal smarte løsninger sikre overskud og tidsbesparing i hverdagen. Derfor er der mange ting, der er vigtige at overveje, inden du får lavet nyt køkken. Vi har her samlet fire ting, du ikke må gå på kompromis med:

Kvalitet og funktionelle løsninger:

Uanset om du får lavet helt nyt køkken eller giver det gamle en makeover, så skal dine valg holde mange år fremover. Derfor er køkkenet et sted, hvor det i høj grad kan betale sig at gå efter god kvalitet, når du skal vælge ting som bordplade, elementer og armaturer. Samtidig skal der i designet være tænkt over funktionaliteten, så køkkenet også passer til dine behov: Er der for eksempel bordplads nok? Hvad med opbevaring og vil det fungere med grebsfrie låger?

Også når du vælger hårde hvidevarer, er begge ting vigtige. Gå efter kvalitetsprodukter, der holder længe, og løsninger, der er praktiske i hverdagen. I stedet for at vælge en ovn, der er placeret under køkkenbordet, så vælg for eksempel en, der er placeret, så du får en god arbejdsstilling. Måske skal du endda investere i flere ovne eller et ekstra blus på kogepladen, hvis du laver meget mad?

Er du træt af en klodset emhætte, kan du i stedet overveje at få et bordemfang, der er integreret i kogepladen –  eller en design-løsning, hvor emhætten hænger frit og elegant over bordet.

Æstetikken:

Køkkenet skal være rart at opholde sig i, så derfor skal udseendet også overvejes nøje.

Det kan måske være fristende at gå all in på en vild farve eller trend, når du skal optimere dit køkken, men husk på, at du også skal være glad for valgene de næste mange år. Derfor handler det om at implementere tidens tendenser på en måde, så køkkenet bliver moderne, men hvor valgene samtidig er langtidsholdbare.

Derfor er det en god idé at have fokus på rolige, naturlige materialer og farver, når du skal vælge både elementer og hårde hvidevarer, og at sørge for, at de to ting spiller sammen. En kridhvid plastik-opvaskemaskine kan hurtigt ødelægge udtrykket i et snedkerkøkken, så vælg både køleskab, ovn og opvaskemaskine, der er æstetisk langtidsholdbare, og som enten blender ind i indretningen – eller er integreret i elementerne. De ”hurtige” modetrends kan du eventuelt gemme til vægge og tilbehør, du altid kan male over eller udskifte igen.

Det rigtige lys:

Lys er meget mere end bare en lampe over spisebordet. Det rigtige lys er nemlig vigtigt for både rummets stemning og for optimale arbejdsbetingelser. Over spisepladsen kan du for eksempel vælge en lyskilde, der kan justeres i styrke alt efter behov, og over køkkenbordet har du oftest brug for mere og kraftigere lys.

Når du skal lave nyt køkken, er det især vigtigt, at du har fokus på det lys, du ikke lige kan skifte igen. Det kan fx være spots under og i skabene og lyskilderne i dine hårde hvidevarer. Du tænker måske ikke umiddelbart over det, men et kraftigt lys i emhætten eller i opvaskemaskinen kan være guld værd på mørke vinterdage.

De smarte tilvalg:

En sidste ting, du skal overveje, er de ekstra tilvalg, som kan gøre din hverdag nemmere og mindre stressende. I dag findes der nemlig mange features til køkkenet, som kan hjælpe dig med madlavningen – og på den måde sikre dig ekstra gode måltider samt mere tid med familie og gæster. Undersøg derfor markedet for nye teknologiske tilvalg, som for eksempel en ovn, der selv åbner eller temperaturregulerer, når maden er færdig, eller en app, hvor du via et kamera kan holde øje med tilberedningen uden at være til stede.

OM MIELE: 

Hos Miele går kvalitet, funktionalitet og æstetik op i en højere enhed. Brandet står bag en lang række hårde hvidevarer, som gør hverdagen nemmere og sikrer holdbare køkkenløsninger i både udtryk og funktion. For eksempel er deres grafitgrå produkter i VitroLine-design fra Generation 7000, der byder på alt fra ovne og kogeplader til dampovne, kaffemaskiner og opvaskemaskiner, designet i et tidløst og elegant udtryk, der passer til det skandinaviske hjem. Samtidig er alle produkter spækket med ekstra features, som sikrer gode arbejdsbetingelser, hverdagsluksus og unikke madoplevelser. Et eksempel er deres funktion FoodView, der via et kamera i ovnen og en tilhørende app gør, at du kan holde øje med maden uden at åbne ovnen – og deres TasteControl-funktion, som sørger for, at du hverken bager eller steger for længe: Ovnen åbner nemlig selv, når maden er færdig. 

LÆS MERE HER