
Der kan være rigtig mange grunde til, at du ikke lige har plads til at afsætte et helt rum til kontor. Det er selvfølgelig den nemmeste løsning, fordi du så også kan lade papirer ligge og flyde og computeren stå og summe. Et kontor i stuen kræver meget mere disciplin og ordenssans. Begge dele kan af og til mangle lidt, så vi har fundet lidt inspiration til, hvordan du kan lave et kontor, der ikke ødelægger din hyggelige stue.
Når du skal beslutte, hvordan du bedst får plads til privat- og arbejdsliv i ét og samme rum, så er det vigtigt, at du er realistisk omkring dig selv og dine vaner. Er du typen, der husker at lukke computeren og rydde rodet af vejen, eller sidder der gule postit-sedler overalt på dit skrivebord? Er du velorganiseret, kan du nemlig sagtens nøjes med et skrivebord og noget pænt kontortilbehør, mens du er nødt til at tænke meget mere på opbevaring og organisering, hvis du er den - lad os kalde det - kreative type.
Se eksempler på indretning og praktisk tilbehør i galleriet herunder...
Den vigtigste regel for et skønt kontor i stuen er, at alle papirer og kontorartikler skal kunne pakkes af vejen. Det er også en god måde at undgå, at arbejde og fritid flyder alt for meget sammen.
Louise Scheutz-Klixbüll
Hæng for eksempel denne magasinholder op, hvor du også kan prioritere dine opgaver, så de vigtigste er i øverste lomme og mindre presserende i den nederste. KØB DENNE MAGASINHOLDER HER
Åbne reoler i stuen kan sagtens fungere, hvis du ikke overfylder dem og sørger for en god blanding af faglitteratur, skønlitteratur og personlige effekter.
Gyrithe Lemche
Hvis du har mange bøger på en reol, ser det lidt mere tjekket ud, hvis de står i alfabetisk rækkefølge. KØB DISSE HER
En god kontorstol er en god investering i dig selv og din ryg. Mange arbejdstimer på den forkerte stol, kan nemlig mærkes, men behagelige kontorstole behøver ikke ligne kontorstole!
Stine Heilmann
Arne Jacobsens enkelte 7er stol kan sagtens bruges som kontorstol og som spisebordsstol. KØB DEN LIGE HER
Hvis du har plads til et skrivebord i stuen i stedet for at bruge spisebordet, kan du sagtens gå efter en smuk kontorstol med armlæn.
Martin Sølyst
Vælg for eksempel en stol i et smukt retrobetræk og med behagelige armlæn. KØB DENNE HER
Du kan også vælge at gøre dit kontor diskret og minimalistisk ved at placere en fritsvævende hylde i lille hjørne af stuen.
Tia Borgsmidt
Det mest pladsvenlige og diskrete stuekontor kan endda klappes sammen og skjule alt dit kontorrod. KØB DETTE HER
Du kan også vælge at købe en kombination af skrive- og spisebord, der fungerer godt som begge dele. KØB DETTE HER
Hvis du ikke vil have hovedpine, mens du sidder og arbejder, skal du investere i en eller flere gode arbejdslamper.
Iben Kaufmann
Den klassiske arkitektlampe giver den perfekte belysning og kan hurtigt tages af spisebordet, hvis der kommer gæster. FIND DENNE SMUKKE ARKITEKTLAMPE HER
Du kan også satse på en loftslampe, der bare giver et godt lys og samtidig pynter over spisebordet.
Ditte Capion-Damgaard
Denne lampe giver for behageligt lys og kan sagtens både være arbejdslampe og spisebordslampe. KØB DEN HER