
Indretningen af dit soveværelse har stor betydning for din trivsel. Er dit soveværelse kedeligt og uinspirerende, kan du nemt og hurtigt tilføje personlighed til det bløde rum, så morgendagen ser en hel del lysere ud.
Se også: 6 smukke sengeborde til dit soveværelse
Et frisk pust
Der er mange måder at give sit soveværelse et frisk pust på. Du kan vælge at gøre dit soveværelse mere personligt med en farve, der kan bryde de lyse nuancer, ved at tilføje en buket friske blomster til dit sengebord eller blot investere i små lysestager til at sætte stemningen med.
Mangler du plads til opbevaring? Disse reoler fra at-bo.dk egner sig fint til både tøj og tilbehør!
Soveværelset er de fleste hjems mest private rum, og derfor bør du også lade det aspejle dig og din personlighed og lege med forskellige farver, materialer og indretningsidéer, som kan gøre dit soveværelse til din egen personlige oase.
FÅ MERE INSPIRATION TIL INDRETNINGEN AF DIT HJEM MED MAD & BOLIG!
Vær kreativ i din indretning, og prøv dig frem med vores 10 tips til at indrette et personligt soveværelse, som uden tvivl vil vække morgenglæde.
Inspiration: 13 nordiske soveværelser
I galleriet nedenfor finder du inspiration til, hvordan du kan indrette dit soveværelse med 10 tips til et personligt soveværelse:
Her er det et stribet tapet i farver designet til Helenekilde Badehotel fra Tapet-Cafe og Beitstad-hovedgærde fra Ikea. Sengelinned i stenvasket satin fra Himla, sengetæppe med geometrisk mønster fra Florence Broadhurst, Tapet-Cafe. Bakkebordet i mangotræ er fra Mater, og bordlampen fra Ikea.
Mikkel Adsbøl
Køb en blød masonitplade, og beklæd den med stof. Du kan også bruge opslagstavlen til at kreere et moodboard med fotos, smykker, udklip og andre detaljer, der får dig til at falde glad i søvn.
Mette Wotkjær
Udstil dine favoritting på knagerne som her, hvor sorte lædertasker udsmykker hele rummet. Manto-knagerne er fra Hay.
Pernille Guldbæk Kaalulnd
Her er sengen bygget oven på et par garderobeskabe af modellen Rakke fra Ikea. Skabenes underdele er savet af og brugt som skuffedele i et dæk, der er bygget i hele soveværelsets bredde. På toppen af skabene er der lavet et skelet af lægter skruet fast i væggene, hvorpå der er lagt en mdf-plade. Til sidst er det hele malet hvidt, så det får et ensartet udtryk.
Lisbett Wedendahl
Her er der lavet en sjov sengegavl af dekorativt kastanjehegn fra Plus.
Martin Sølyst
Skriv direkte på væggen med en akryltusch, gerne tæt på sengen, så du både ser det, inden du går i seng, og når du står op. Her er Marilyn Monroe citeret.
Mikkel Adsbøl
Er du så uheldig ikke at have plads til et sengebord, så kan du have en bakke stående i nærheden af sengen ligesom her.
Mikkel Adsbøl
Her ses et unika-kunstværk holdt i sort og hvidt med mønstre og budskaber trykt på kanvas-tiles fra kunstnerduoen Arttiles. Det blå sengetæppe er fra Hay. Sengelampen er et loppefund, og sengebordet er fra Eames.
Mette Wotkjær
Soveværelset her, er endt som et miks af 70’er-nostalgi, vintage-kludetæpper, gamle rokoko-sideborde og et Mauritius-mønstret sengetæppe.
Katrine Rohrberg