Hjemmebygget seng fra IKEA
SOVEVÆRELSE

15 hjemmebyggede senge lavet af IKEA-møbler

Hvorfor nøjes med en almindelig seng, når du billigt kan bygge din drømmeseng ud af IKEA-møbler? Se hvordan her!

Nogle gange findes den seng man drømmer om ganske enkelt ikke på markedet. Måske fordi man er kræsen, har et lille soveværelse eller mange børn. Løsningen er hjemmebygget, og det behøver faktisk hverken være besværligt eller dyrt, hvis man bruger billige IKEA-møbler og -moduler som byggesten. Se bare herunder, hvor vi har samlet 15 geniale hjemmebyggede senge:

Find din seng: Se flere hjemmebyggede senge her!

Hjemmebygget seng med plads til 7

Elizabeth Boyce er blogger og mor til ikke mindre end 5 børn, og så har hun og hendes mand valgt, at de gerne vil sove i samme rum som deres børn. Der var selvsagt ikke nogle senge på markedet, der kunne opfylde deres behov, så de måtte i gang med en hjemmebygget løsning. Den bestod i at kombinere flere af IKEAs Kura-senge. Du kan få hele hendes guide her!

Hjemmebygget seng til smalle rum

Et andet klassisk problem er små smalle rum, hvor en seng med standardmål ganske enkelt ikke passer ind. For at få så meget som muligt ud af rummets bredde må man selv i gang med at bygge. Her er det to Nordli kommoder, der er blevet brugt som base for en fin seng til det smalle børneværelse. 

Hjemmebygget sengegavl til sengen

En alternativ måde at få mere opbevaring i soveværelset er ved at bygge en sengegavl med skjulte rum. Perfekt til at gemme bøger, blade, gadgets og andet af vejen. Denne hjemmebyggede sengegavl er lavet af Mosslanda billedhylder. Du kan se hele guiden her!

Hjemmebygget seng med opbevaringshule

Den her seng bygget af handy(wo)man og blogger Nora er et imponerende stykke arbejde. Den er bygget af køkkenskabe fra IKEA og indeholder helt uhyggeligt meget opbevaring. Ikke nok med at skabene har plads til hverdagsrodet, der er også en opbevaringshule under sengen til de ting, som man kun skal bruge en sjælden gang imellem.  Du kan læse Nora udførlige guide lige her!

Hjemmebygget køjeseng med stil

Her har den populære køjeseng Kura fra IKEA fået endnu en forvandling. Denne gang er den blevet bygget om til den fineste borg, der passer perfekt ind i det monokrome børneværelse. Trofast-opbevaringsreolen er også blevet tryllet om til en praktisk trappe. 

Et opslag delt af L A U R A (@lauwdesign) den

IKEA-skabe omkring sengen

For at få mest muligt ud af den begrænsede plads i rummet er der her bygget skabe omkring sengen. De to eksisterende højskabe er bundet smukt sammen af køkkenskabe fra IKEA, der er hængt op på væggen. Derunder er der placeret en Mosslanda billedhylde. Resultatet er en elegant indbygget seng. 

Verdens nemmest senge-forvandling

Christina Dueholm er bloggeren og kvinden bag verdens måske nemmeste senge-forvandling. Hun har nemlig blot undladt at sætte den medfølgende sengegavl på den klassiske Malm-seng fra IKEA. Sengen har i forvejen indbygget opbevaring i form af sengeskuffer, som kan tilkøbes, men vi synes den nemme makeover gør den en del smukkere. 

En IKEA-madras og en masse knofedt

Den her drømmeseng er en af dem, der kræver håndværksmæssig snilde og en større arbejdsindsats. Sengens skal stort set bygges op fra bunden, og der er ingen IKEA-genveje. Blot en IKEA-madras og en smuk seng!

Perfekt seng til værelser med højt til loftet

Her er det den superpopulære Kallax-reol, som er blevet omdannet til en seng til drengeværelset. De høje reoler gør sengen perfekt til rum med meget højt til loftet. I dette tilfælde er der ekstra plads til leg og opbevaring under sengen på grund af dens højde. 

Nem DIY-sengegavl

Malm-sengen har denne gang fået lov at beholde sin gavl, men den har fået sig et ansigtsløft. Den hvide gavl har nemlig fået påklistret genbrugstræ. En ret nem makeover, som du kan læse om på bloggen sugarandcloth.com lige her! 

Seng på kommoder

Malm-kommoden er også et populært møbel, når der skal bygges senge. Her danner de base for en smuk seng med uanede mængder af opbevaring. Selvom slutresultatet ser imponerende ud, så er denne seng faktisk nogenlunde nem at bygge.  

Et opslag delt af Finchen (@das.finchen) den

Perfekt seng til sommerhuset

Kura-køjesengen er ikke kun til børn. Faktisk kan den med lidt justering rumme hele familien. Denne Kura er ombygget, så den kan rumme to voksne og op til to børn, hvis pladsen er trang i hjemmet eller i sommererhuset.

Seng, reol og rumdeler

Nogle gange er det ikke engang nok at sengen både fungerer som opbevaring og seng - den skal også være væg. I de tilfælde kan man hente inspiration fra dette hjemmebyggede møbel, som egner sig rigtig godt til etværelses- og studiolejligheder. 

Seng og sofa i et

IKEAs Stuva-opbevaringsbænke har her fået nyt liv som sovesofa. Om dagen er det en hyggelig sofa med plads til at læse, hygge og høre musik, mens den om natten omdannes til seng med plads til to korte eller et langt barn. 

Den ultimative hjemmebyggede løsning

Den mest gennemførte løsning kommer selvfølgelig fra IKEA selv, der har lavet denne video, hvor de viser, hvordan man får blads til både hyggelig børneseng og praktisk voksenseng på 30 (!!!) kvadratmeter. 

Mere inspiration ...

Se flere kreative og smukke børneværelser i galleriet her:

Kreative ideer til børneværelset