5 påske-borddækninger
SPISESTUE

5 påskeborde med forårsstemning

Vil du gerne gøre lidt ekstra ud af din påske-borddækning? Vi har samlet 5 forskellige idéer, du kan lade dig inspirere af!

Påsken er lige om hjørnet og snart er det tid til at samles rundt om bordet til den årlige påskefrokost.

Er du så heldig at skulle have gæster i påsken, men ved at løbe tør for idéer til påskebordet, så se med her! 

Inspiration til påske-borddækning 

Mange har nok en tendens til at springe på den gule dug, kyllinger af fjer og pustede æg, når det kommer til påskebordet.

Men faktisk kan påske-borddækningen komme i forskellige farver og former.

Vi har samlet 5 elegante opdækninger, som på hver sin måde udstråler påske, forår og hygge. 

SE OGSÅ: Lammekølle med perlerugsalat 

Påskebord i pasteller 

Hold påskebordet lyst og feminint, og lad dig inspirere af alle forårets delikate pasteller.

Dog er det en god idé at holde sig til to-tre farver for at skabe et gennemført og harmonisk udtryk i borddækningen.

Saml alle dine pastelfarvede vaser og krukker fra gemmeren, og dekorér med planter og grene i svage farver. For at skabe en diskret påskestemning kan du pynte med chokoladeæg i matchende farver. 

påskebord

Den naturlige påske 

Ønsker du, at din påske-borddækning skal være inspireret af naturens farver og alt det spæde grønne, der hører sæsonen til, så hold porcelæn og dug i rolige farver, og lad bestik og pynt løbe med opmærksomheden. Saml grene fra naturen, og placér dem som en rede i en stor skål eller vase, og læg fx æg og fjer i matchende farver som dekoration - både i 'reden' og på bordet. 

Påskeborddækning

Påske-borddækning med blomster

Påskebordet behøver ikke nødvendigvis at indholde æg og fjer. Du kan nemlig også vælge blomster som en del af dit påskebord. Dæk fx op med en lille buket - af fx tulipaner, påskeliljer og perlehyacinter - ved hver kuvert, og bind blomsterne sammen med et lille stykke bånd.

For at skabe en kontrast til det meget fine, kan du vælge service af stentøj. Et lille tip, er at sætte små vaser eller glas ved hver kuvert, så buketterne kan komme i vand, når I skal i gang med at spise. 

påske idéer

SE OGSÅ: Server fine marmor-æg til din påskefrokost 

Den feminine påske-borddækning 

Skal du have veninderne over til påskefrokost, kan du dække bordet helt enkelt i støvede, rosa pasteller og gyldne metaller.

Mix vaser i forskellige materialer, for eksempel farvet glas og mere rustikt stentøj, og lad tallerkerne fuldende det elegante look med blomstermotiver. Pynt evt. med diskrete grene eller friske blomster. 

påskebord

Påske i jordfarver

Selvom påske-borddækningen ofte forbindes med pastelfarver, kyllinger og æg, kan man sagtens holde sit påskebord rustikt og enkelt.

De fleste af os har hvide eller lyse tallerkner. Giv det hvide service lidt modspil med bestik, der skinner, og en dug, der matcher de gyldne toner.

Du kan fx lave et stilleben på en korkbrik eller en træbakke midt på bordet - med vaser i brændte farver dekoreret med siv og tørrede græsser. Pynt evt. bordet med fjer, så det får en snert af påskestemning.

påskebord

Inspiration til påskefrokosten? SE HER: 25 påskefrokost-retter