Idéer til hjemmelavede gaver
TRENDS & NYHEDER

12 hjemmelavede gaver du gerne vil have af børnene

Endelig kan dine børn lave hjemmelavede gaver, som både pynter i hjemmet og spreder lykke.

Hjemmelavede gaver er de bedste - men ikke altid de kønneste. Sådan er det nu engang, og som søster, mor, moster, mormor eller farmor glæder man sig selvfølgelig allermest over at få noget personligt. Noget som børnene har lavet med deres egne hænder. Men glæden bliver altså ikke mindre af, at det er en hjemmelavet gave, som rent faktisk ser godt ud. Det lyder måske som en umulig opgave, men det er det langt fra. Der er masser af børnevenlig DIY-projekter.

12 hjemmelavede gaver som store og små kan lave

Her har vi samlet 12 flotte hjemmelavede gaver, som du kan sætte børnene i gang med. Der er noget for mange forskellige aldersgrupper. Vis dem videoerne og billederne herunder, og lad dem vælge, hvilken DIY-gave deres barnehjerte banker mest for. 

#12: Dekorative akvarelsten

Klik på videoen og se, hvordan du nemt kan bruge oliekridt til at skabe smukke dekorative sten. Det er en nemt DIY-projekt for mindre børn og også billigt at lave. 

#11: Personligt skærebræt

Køb eller lån en brændemærkningspen og lav et flot personligt skærebræt til alle i familien.

#10: Origamiblomst

Fold en smuk blomst, der aldrig visner. Du skal blot bruge karton og denne nemme videoguide:  

#09: Forfriskende ansigtsspray

Denne forfriskende ansigtsspray er nem at lave og er en god gave til både en veninde, mor, mormor eller farmor.

SE OGSÅ: Du kan også lave dette julepynt som en hjemmelavet gave!

#08: Miljøvenligt alternativ til husholdningsfilm

Folk bliver mere og mere opmærksomme på, hvor meget engangprodukter som fx husholdningsfilm sviner. Det vil derfor sprede stor glæde, hvis børnene laver noget miljøvenligt husholdningsfilm af stofrester, bivoks og jojoba-olie. I videoen herunder kan du se, hvor nemt det er.  

#07: Hjemmelavet uro

Lad børnene gå en lang tur i skoven og samle en masse grene, kogler, fjer og andet. Brug så tråd og perler i neutrale farver til at lave en flot uro.

#06: Grønt mini-terrarium

Dette er et rigtig fint og kreativt projekt, hvis du har ældre børn, men små børn skal have en del hjælp til at lave dette fine terrarium

#05: Praktisk skål

Et ligetil DIY-projekt, som de fleste børn kan være mere eller mindre involveret i. Her er resultatet en fin skål, men man kan også fx lave fine æggebægere.

#04: En pude med et budskab

Hvis du køber en smuk pude i fx hør og giver børnene en tråd i den pæn farve og en stor stoppenål, kan dette gør-det-selv-projekt næste ikke slå fejl.

#03: Fint pynt til hjemmet

Med lidt ler og noget maling kan børnene lave disse dekorative pyntegenstande. De kan både være til juletræet, til påske og til hverdag.

#02: Indrammede blomster

Selv de helt små kan være med til at plukke eller udvælge blomster og presse dem til flotte tørrede blomster, som derefter indrammes og gives bort.

#01: Trendy broderi

Med en ”punch needle” kan de fleste lære at brodere, og resultatet bliver smukt, hvis du vælger farver og simple motiver.

Læs mere om:
jul