Indretning på 13m2
TRENDS & NYHEDER

13 m2 pastel-hjem med plads til alt

Der er både plads til køkken, kontorplads og hyggekrog i det her lille hjem på 13 m2. Kom indenfor i hjemmet og bliv inspireret af de smarte løsninger.

Vi lever i en tid hvor kvadratmeterne svinder ind, i takt med at flere og flere flytter mod byerne. Derfor er det vigtigt at vide, hvordan du får det bedste ud af dine kvadratmeter og samtidig kan skabe et smart og personligt hjem.

'Living large in small spaces' er et koncept, som vinder frem i 2017. Det er både den studerende, den sammenbragte familie og ægteparret, der flytter fra villa til lejlighed, som kan have brug for at leve stort på få kvadratmeter. Det passer også godt ind i downsizing-trenden, hvor vi lever med færre ting i hjemmet, så der er mere plads til oplevelser i tilværelsen.

Se også: Indretning af den lille altan her!

Lev stort
Den danske designer Nina Tolstrup har sammen med sin mand designer Jack Mama stiftet virksomheden Studiomama. Firmaet producerer bæredygtigt og skandinavisk interiør til den bevidste forbruger. Med denne lille bolig på blot 13 m2 kommer parret med deres bud på, hvordan vi klarer udfordringerne med den voksende urbanisering. For man kan sagtens bo behageligt, selvom det er på få kvadratmeter.

Ideen med at lave et hjem på 13 m2 startede med, at parret købte en bygning, som tidligere husede et lille taxafirma. Tolstrup og Mama tog ideer fra små lystbåde og campingvogne for at skabe den unikke og kompakte løsning. Målet var at skabe et fleksibelt hjem, der virker større, end det er, og dermed skabe et lille bæredygtigt hus. 

Compact living
Hjemmet består af en masse smarte løsninger og multifunktionelle møbler, så der både er plads til seng, køkken, kontorplads, spiseplads, garderobe og et hyggehjørne. Med andre ord er hjemmet fyldt med gode ideer til at optimere pladsen. Såsom spisebordet med bænke, der kan slås ud, eller en dobbeltseng, man kan gemme væk langs væggen.

Brug for mere plads? Besøg vores Compact Living-univers her!

Det indbyggede reolsystem har små rum, der er tilpasset til forskellige ting. For eksempel har det ene rum plads til en symaskine, mens det andet kan laves om til et skrivebord.

Kom indenfor i det 13 m2 pastel-hjem

Compact-living