TRENDS & NYHEDER

16 bolig-profiler, du skal følge på Instagram

Instagram er go to-stedet, når du skal søge boliginspiration på nettet. Vi har udvalgt 16 boligprofiler, du skal tjekke ud.

Når det kommer til at få boliginspiration, er Instagram et godt sted at starte. Her kan du finde mange forskellige stile og hjem, hvor der stort set altid vil være mindst ét, der vil falde i din smag. Men Instagram kan være lidt at en jungle at finde rundt i, og det kan tage lang tid at kigge rundt på alle de forskellige profiler. Vi har derfor samlet 16 af slagsen, som du kan få inspiration fra, og der vil med garanti også være en profil, som du kan lide. 

Mange af personerne bag profilerne har været i gang med at renovere deres hjem, hvor resultaterne byder på masser af inspiration og får os til at drømme om selv at kaste os ud i den helt store renoveringsproces - som eksempelvis @idestrup. Derudover er der også flere, der leger med farverne, som eksempelvis @celinehallas, hvis hjem er fyldt med farver og former.

 

Vores bud 16 boligprofiler, der er værd at følge: 

wellendorfs - Det er svært ikke at blive forelsket i Jeanett Wellendorfs smukke hjem, der består af danske designklassikere, rå gulve og ikke mindst en hyggelig pejs.

idestrup - Der er mange, der har fået øjnene op for stylistens æstetiske hjem. Hun er især en mester i at få møbler på budget til at ligne en million.

septemberedit - Er du til det skandinaviske, minimalistiske udtryk, vil Caroline Birk Bahrenscheers profil være ren øjenguf for dig.

nana_ha - På Nana Hagels profil får man fornemmelsen af, at hvert et billede er et pletskud. Her får du glimt af smuk indretning og inspirerende rejsefotos.

salmonstreet - På Anders og Trines profil kommer du med på det helt store renoveringsprojekt med deres hus i Valby.

sedselroug - Stylisten Sedsel Roug har den fineste lejlighed i København, der emmer af skandinavisk stil.

thusthefuss - Hos Sofie kommer du indenfor i 114 kvm beliggende på Frederiksberg. Hun har indrettet sig med masser af farver, genbrugsfund og DIY. 

husetpaafrederiksberg - Som navnet hentyder, kommer du her indenfor i Marias hus på Frederiksberg, der byder på masser af inspiration og hacks til, hvordan du kan indrette.

juliewp - Julie Wittrup viser gennem sin profil sin hverdag, sin skønne indretning samt en masse renoveringstips. 

polkenstudio - Simone Polk er vild med jordfarver, og det kan nemt ses i hendes indretning, som man kun kan blive inspireret af.

cathdelichtenberg - Du skal ikke være farveforskrækket, hvis du skal følge Cathrine. Hendes hjem er fyldt med farver, hvilket vi er mange, der kunne lære lidt af.

merimeri.dk - Hvem drømmer ikke om en billedvæg som Lines? Det gør i hvert fald! På hendes profil følger vi med i Lines hverdag og kommer indenfor i hendes stilfulde hjem.

femte.til.venstre - Her kommer vi indenfor i det skønneste byhus fra 1927, hvor de 144 kvm er fyldt med vintagefund, keramik og masser af lækkert interiør.

ourfrederiksberghome - Hos Stinne er de ved at renovere hendes gamle barndomshjem, hvilket må siges at være en succes. Du kan se det hele på hendes profil. 

celinehallas - Céline er ikke bange for farver, hvilket tydeligt kan ses på hendes instagram-profil. Det er helt klart et kig værd at se hendes farvede, formede og skæve univers.

_our_new_home_ - Anthony og Caroline købte et gammelt lægehus ved stranden, og nu er de ved at lave det til et hjem. Se hele den store forvandling på deres profil. 

Mere inspiration? 

Internettet flyder over med boliginspiration og gode tilbud, men hvor skal du kigge hen, hvis du gerne vil købe det bedste til din bolig? Vi guider dig her til 11 webshops, du bør kende.