5 tips til din terrasse
TRENDS & NYHEDER

5 tips til en terrasse med stil

Kniber det med at finde den helt rigtige stil til din terrasse, er der hjælp at hente. Vi giver dig 5 tips til at indrette din terrasse, så du kan gøre den klar til den årlige sommerhygge i det lune vejr!

Foråret er i luften, og din terrasse skal gøres klar til den årlige sommerhygge i det lune vejr. Kniber det med at finde den helt rigtige stil til din terrasse, er der dog hjælp at hente.

Går du og overvejer at investere i helt nye havemøbler, er det vigtigt at gå efter de langtidsholdbare af slagsen, da det ellers kan gå hen og blive en pebret udskejelse. Hvis du derimod allerede har møblerne, men blot leder efter en måde at opdatere dit terrasse-look på, kan noget så simpelt som puder, plaider og potteskjulere være med til at give din terrasse stil og personlighed.  

Inspiration: Skab hyggelig udendørs-stemning på din terrasse

Terrasse med stil 

Din terrasse skal både være praktisk og magelig. Vælg møbler, der passer til dit hjems indretning, så du holder den røde tråd. Hvad end din stil er nordisk, minimalistisk, rå eller klassisk, bør du holde dig til de møbler og indretningsdetaljer, som kendetegner stilarten. Du kan fx pifte dine havestole op med et lækkert skindtæppe, hvis du er vild med nordiske indretningsdetaljer, holde dine havemøbler i neutrale farver, hvis du er til det minimalistiske, gå efter rå potteskjulere og metal, hvis du er til det rå, eller hvide møbler med indretnindsdetaljer i en rolig, blå nuance, hvis du er til den klassiske terrasse-stil. Vær ikke bange for at mikse materialer, såsom jern, træ og zink, så din terrasse kan få lov til at ose af personlighed. 

FÅ MERE INSPIRATION TIL BOLIGINDRETNINGEN MED MAD & BOLIG!

5 tips til din terrasse:

  • Til den klassiske sommerhusstil hører hvide havemøbler, krukker i mørke jordfarver og en plaid i en rolig blå nuance à la arveporcelænet.

  • Det rustikke nordiske look får du med rå træmøbler i naturens egne farver.

  • Klæd din fliseterrasse på i sølv, grå og en gennemgående pangfarve som fx gul. Det giver et tilbagelænet loungelook med kant. 

  • Lad din terrasse ose af personlighed, og indret din terrasse med vintagemøbler og ting i jern, træ og zink. Hold dig til pastelfarverne, samt grå og brune farver.

  • Investér i havemøbler i moderne materialer. De holder sæson efter sæson og skåner dig for timevis af vedligeholdelse.

Læs også: Sådan plejer du dine havemøbler

I galleriet nedenfor finder du 10 produkter som inspiration til indretningen af din terrasse. Møblerne er holdt i enkle og moderne materialer, så du selv kan tilføje plaider, puder og planter i dine yndlingsfarver:

5 tips til en terrasse med stil