TRENDS & NYHEDER

9 hjem med smukke billedvægge

Vi har samlet 9 hjem, der har mestret kunsten at lave en billedvæg. Se her, hvordan du får lidt ekstra personlighed ind i dit hjem.

De seneste par år er billedvægge blevet meget populære og med god grund.

En billedvæg er en virkelig fin måde at give dit hjem lidt ekstra liv og personlighed - uanset om du er til det minimalistiske eller godt kan lide at gå amok i farver og motiver.

9 hjem med smukke billedvægge

Vi har samlet 9 hjem, du kan lade dig inspirere af, hvis du selv vil prøve kræfter med at lave en smuk billedvæg.

Kunst er ikke kun billeder

Prøv at tilføje et tredimensionelt værk til din billedvæg. Det giver dybde og får næsten din billedvæg til at ligne noget fra et kunstmuseum. 

Ryk ud af stuen

De fleste laver en billedvæg i stuen, men hvorfor ikke rykke kunsten ind i køkkenet? Brug for eksempel dine eksisterende hylder til at lave en billedvæg, der ikke kræver hvereken søm eller skruetrækker.

Modigt miks

Hvis du går efter en rød tråd, kan du vælge et tema for væggen - for eksempel som her, hvor alle plakaterne er fra samme museum, men med vidt forskellige motiver.

Afdæmpede pasteller

Hvis du går efter et mere roligt udtryk på din billedvæg, kan det være en god idé at vælge en afdæmpet farvepalette med farver, der komplimenterer hinanden.

Personligt galleri

Du får en ultra personlig billedvæg, hvis kunstplakaterne får lov at få selskab af dine familiebilleder og yndlingsrejsefund.

Inspiration på kontoret

Få ting er mindre inspirerende end en tom, hvid væg, og derfor er kontoret det oplagte sted at lave en billedvæg, der opfordrer til kreativitet og leg.

Giv din billedvæg et tema

En billedvæg med et tema er med til at skabe levende historier i hovedet på dem, der ser på den. 

Sæt rammerne fri

Rammerne på din billedvæg behøver ikke at flugte, og faktisk giver det et mere levende udtryk, når de ikke sidder helt i vater. For at udtrykket ikke bliver for rodet, kan du holde billederne i sorte, hvide og grå nuancer.

Der var engang

Fortæl historien om din familie ved at samle billeder af gamle familiemedlemmer og skabe en virkelig personlig billedvæg. Gamle rammer bidrager kun til stemningen.