TRENDS & NYHEDER

Er det ulovligt at købe kopimøbler?

Replika-industrien er en forretning i milliardklassen, der ikke venter på, at ophavsretten ophører. Bliv klogere på, hvad du må og ikke må, når det kommer til kopimøbler.

Det siges, at efterligning er den sandeste form for smiger. Sådan opfattes det ikke helt af de danske møbelproducenter af designklassikere fra fx Arne Jacobsen og Finn Juhl, der slås med en stigende strøm af ulovlige udenlandske kopier.

Replika-industrien er voksende og forbrugernes købsmuligheder bliver flere. Det lægger et pres på danske møbelvirksomheder, som kæmper for at beskytte deres designarv og dens fremtid. 

Bag om ophavsretsloven

 

Hvad er ophavsret?
Ophavsret er en beskyttelsesret, som personer, der frembringer et værk, har til at disponere over værket. Den sikrer kunstnere et vederlag ved brug af bøger og musik, møbler og lignende brugskunst. Ifølge ophavsretslovens § 63 varer ophavsretten til et værk indtil 70 år efter ophavsmandens dødsår.

Hvad er et kopimøbel?
Kopimøbler er identiske kopier af (originale) møbler, som er ophavsretligt beskyttede, og som ikke er fremstillet med rettighedshavernes samtykke. I visse lande ydes ikke samme ophavsretlige beskyttelse af møbler som i Danmark, hvilket betyder, at kopien lovligt kan fremstilles der.

LÆS OGSÅ: 5 boligtrends du ikke kan komme uden om. 

Hvor står du som dansk forbruger?
Som dansker er det teknisk set lovligt at købe kopimøbler fra firmaer i fx England, hvor man har ret til at kopiere et møbeldesign, 25 år efter det blev tegnet. Hvis man køber en kopi af et møbel over nettet, skal man vide, at ophavsmandens eneret gælder både nye og brugte møbler. 

Man krænker ophavsmandens eneret til at gøre værket tilgængeligt for almenheden, hvis man senere sælger, udlåner, udlejer eller forærer kopimøblet væk, inden ophavsretten er udløbet herhjemme.Det er fx ulovligt at videresælge en kopi af Svanen i Den Blå Avis, selvom man har købt kopien lovligt i England. 

Toldmyndigheder har desuden ret til at beslaglægge kopivarer ved grænsen, som er købt på internettet fra et land uden for EU.

Et længerevarende problem

Allerede for knap 100 år siden var plagiat et problem i den danske designbranche. I 1928 førte Louis Poulsen en retssag mod konkurrenten LYFA, Kjøbenhavns Lampe og Lysekronefabrik.

LYFA havde nemlig fremstillet en lampe der til forveksling lignede PH's, og de endte derfor med at modtage en dom for plagiat ved Østre Landsret to år senere.

kopi-industri i vækst

Kampen om intellektuelle ejendomsrettigheder er kort sagt ikke ny. Der er alle dage blevet kopieret, og ophavsretten overtrådt.

Det nye i en kopieringssammenhæng er globaliseringen og internettet, der for alvor har åbnet sluserne for piratkopier. Den teknologiske udvikling med digitale værktøjer, 3D-printere mm. betyder desuden, at det aldrig har været nemmere at lave kopierne. Eller købe dem for den sags skyld.

Nethandel er en gave for forbrugerne – og piratkopi-industrien. Vi bliver konstant fristet med online-tilbud på alt fra sofaer til standerlamper. Der er mere af alt, også piratkopier, der kan være umulige at skelne fra originalen ud fra et photoshoppet billede.

LÆS OGSÅ: Sådan kommer vi til at bo i fremtiden. 

Ifølge en rapport fra OECD udgør piratkopimarkedet 3,3 procent af verdenshandlen. Det svarer til 460 mia. euro og gør dermed piratkopier til verdens mest kriminelle handelsvare. Ikke engang den globale handel med narkotika omsætter for så meget. 

Hvilke brands går det så mest ud over? Nike er det mest kopierede brand i verden, men også Louis Vuitton, Ray Ban og Rolex er populære. Små og mellemstore virksomheder er også ofre – det kan den danske møbelbranche med designklassikere af Arne Jacobsen, Finn Hjul, Hans J. Wegner m.fl. i porteføljen tale med om.

I England er det lovligt at kopiere et designmøbel, 25 år efter det blev tegnet. Derfor har engelske kopibrands kastet sig over de populære danske designklassikere – deriblandt Wegners Y-stol.

Enig dansk møbelbranche i kamp mod piraterne

Handlen af kopimøbler på nettet har været en stor udfordring for mange danske møbelvirksomheder. Lidt for mange danskere har været fristet af at købe fx Arne Jacobsens Ægget til under 7.000 kroner, selvom den ægte vare koster det seksdobbelte.

Kopieringen betyder for virksomhederne en grov krænkelse af rettigheder, mistet indtjening og udgifter ifm. at beskytte rettigheder. De seneste år er brands som Fritz Hansen, Louis Poulsen Lighting og Fredericia Furniture gået rettens vej for at få stoppet piratkopierne.

Branchen har fået et effektivt redskab i Rettighedsalliancen, en sammenslutning af organisationer inden for musik, film, tekstproduktion og design, der arbejder imod ulovlig kopiering. Sidste år blev syv webbutikker med salg af ulovlige kopimøbler blokeret for danske forbrugere. 

SE OGSÅ: Wegners bedste stole.

Det er imidlertid langtfra enden på affæren, hvis man spørger advokat og direktør i Rettighedsalliancen Maria Fredenslund.

– Tendensen er, at problemet består, men at kopivirksomhederne flytter deres aktiviteter til andre jurisdiktioner, som fx Hongkong. Det, vi også kan se, er, at de kriminelle finder nye smuthuller. Udbud sker nu oftere på de sociale medier som Facebook, Instagram og auktion-sites, siger hun.

Piratkopier udgjorde i 2016 knap 7 procent af EU’s import og er steget flere procentpoint i de senere år.

Hvad du ser, er ikke hvad du får

På et populært udenlandsk replika-website skriver de: “What you see is what you get,” Men er det nu også det? 

På overfladen ja. Men kulturarv er mere end blot design og formgivning, hvis man spørger Stina Teilmann-Lock, der er lektor i Design og Jura ved Copenhagen Business School med speciale i ophavsret.

– Måske skal vi tænke på den danske kulturarv som andet end blot form. Der er et værdisæt i vores designklassikere, som er usynligt for det blotte øje. Det handler om social ansvarlighed, ordentlige arbejdsforhold og brugen af bæredygtige materialer som FSC-mærket træ, siger hun.

Ifølge Stina Theilmann-Lock kan replika-industrien være med til at udvande et design så meget, at køberne af det originale design mister interesse for det. 

Den danske virksomhed Fritz Hansen står bl.a. bag produktionen af Arne Jacobsens Svanen og Ægget, der er i høj kurs hos kopibrands verden over. 

Fremtiden for dansk designarv

– Kopiindustrien truer ikke den danske kulturarv, men den er irriterende. Det er en evig kamp, og vi kan ikke lukke det ned, men vi kan gøre vores kunder opmærksomme på forskellen på en kopi og original, lyder det fra Hans Henrik Sørensen, der er direktør i House of Finn Juhl.

Ifølge Hans Henrik Sørensen køber man ikke bare et kvalitetsprodukt, men også den gode historie om Finn Juhl, en pioner inden for den organiske formgivning.