Gaveguide: 40 gaver til den store fest
TRENDS & NYHEDER

Gaveguide: Gaver til den store fest

Vi har samlet en gaveguide med gaver til den store fest, så du kan sprede glæde med fint design til barnedåben, konfirmationen, den runde fødselsdag eller bryllupsfesten. Find 40 gaveidéer her og lad dig inspirere!

Foråret kalder på mange store begivenheder, og du er højst sandsynligt inviteret til din del af dem. Det er til gengæld ikke altid nemt at finde den perfekte gave, hvis man sammen med invitationen kun får udleveret en udetaljeret ønskeseddel. Vi har lavet en gaveguide til dig, som skal til barnedåb, konfirmation, rund fødselsdag eller bryllupsfest. Find inspiration og gode idéer til gaver, som vil glæde de designglade personer i dit liv, i vores gaveguide nedenfor.

Læs også: Gaveguide: 10 gaver til mors dag

Gaveguide: Gaver til den store fest

I denne gaveguide finder du 40 gaveidéer til den store fest med alt lige fra barnedåben til konfirmationen, den runde fødselsdag og bryllupsfesten. Vi giver dig masser af inspiration, så du kan finde den helt rigtige gave. Klik på galleriet nedenfor og gå på opdagelse i vores store gaveguide:

FÅ MERE INSPIRATION TIL BOLIGINDRETNINGEN MED MAD & BOLIG!

Gaveguide: Gaver til den store fest

Barnedåben

Barnedåben er en stor dag og kræver derfor en hel særlig gave, som vil være til glæde for både barn og forældre. I vores gaveguide har vi samlet 10 gaver til barnedåben for både piger og drenge, som vil vække glæde mange år ud i fremtiden. Giv f.eks. en klassisk og langtidsholdbar dåbsgave i form af bestik, byggeklodser af god kvalitet eller et puslebord, som kan transformeres til et telt, når barnet er for stort til at blive puslet. En stor del af barnets fremtidige år vil desuden blive brugt på sjov og leg, så en blød bamse er også yderst kærkommen. 

Konfirmationen

Mens nogle unge går målrettet efter én bestemt gave, har nogle måske ikke nær så klare ønsker. I vores gaveguide har vi samlet 10 gaver til konfirmationen for både piger og drenge, som du kan lade dig inspirere af, hvis det kniber med gaveindkøbene. De mest klassiske ønsker blandt piger er små nips- og pynteting, som kan pryde konfirmandens værelse. Den berømte Aben af Kay Bojesen er et godt bud på en pyntegenstand, som vil holde fra barn til voksen. Blandt drenge står teknologi højest, og en god gave vil derfor være en smart højtaler eller tilbehør til deres computer. Gaverne i denne gaveguide vil også fungere fint som gaver til årets studenter. 

Inspiration: 12 lækre hovedretter til fest

Den runde fødselsdag

Den runde fødselsdag markerer en stor dag i fødselarens liv, og det skal selvfølgelig fejres. Fylder fødselaren f.eks. 20 år, er det måske ved at være tid til, at de flyver fra reden - og en god gave vil derfor være boligtilbehør, som kan være med til at samle deres nye hjem. I vores gaveguide giver vi dig 10 gaver til den runde fødselsdag, hvor der er lagt vægt på holdbare gaver i flot design. Giv f.eks. en lampe i fedt industri-look eller den klassiske Lyngby-vase, som aldrig går af mode. 

Bryllupsfesten

Brullupssæsonen er skudt i gang, men hvad giver man egentlig et brudepar i bryllupsgave? Der findes naturligvis mange muligheder, men de klassiske gaver består af service og boligtilbehør, som kan danne rammerne om deres fremtidige liv sammen, så det ikke længere handler om "dit" og "mit". I vores gaveguide har vi samlet 10 gaver til bryllupsfesten, som vil være med til at give dem en god start på livet som mand og kone. Giv dem f.eks. champagneglas til når de i fremtiden skal fejre gode nyheder eller de klassiske Turtelduer fra Kay Bojesen til minde om evig kærlighed.