TRENDS & NYHEDER

Indret din bolig med bøger

Har du en passion for gamle bøger og lækre magasiner, så udnyt kreativitet og brug dem dekorativt i din indretning.

Gamle bøger, lækre romaner, du har brugt timer på, og inspirerende magasiner, du har skyllet din caffe latte ned med, kan bruges til andet end bare at fylde op i bogreolen. Mix og match dem ud fra farvetoner eller størrelse, så du kan skabe nye indslag i din bolig.

Find inspiration til din stue i galleriet: 10 lyse stuer

Et dekorativt sofabord
Lav et sofabord med et personligt look ved at sætte fire stabler af bøger eller magasiner sammen og bruge dem som bordben under en glasplade. Juster stablen af bøger efter behov og skift de øverste bøger ud, når du har brug for ny stemning omkring bordet.

En reol af bøger
Bøger behøver ikke kun at stå som pynt på reolen - de kan også selv tjene som reol. Brug bøger til at sætte mellem et sæt af hylder, så du skaber en personlig reol, hvor størrelsen nemt kan justeres.

Læs også: 5 tips til at personliggøre dit badeværelse

Et personligt sidebord
En bunke af farverige magasiner kan nemt stables og fungere som et sidebord ved siden af sofaen eller en loungestol. Stablen i sig selv kan også fungere som dekoration, eventuelt på kontoret, med lys eller andet interiør på.

Et natbord med fortællinger
Efterhånden som du afslutter romaner inden sengetid, kan du lade dem hobe sig op i en stak på gulvet og se, hvordan et natbord fyldt med gode fortællinger langsomt bliver skabt.

Læs også: Tips til at lave et moodboard

Coffee table books
Brug bøger som dekoration i hjemmet. Har du særlige magasiner eller bøger, du holder meget af, så fremhæv dem i hjemmet. Lad dem ligge fremme som coffee table books på sofabordet, eller overrask med bøger på badeværelset eller i køkkenet.

bøger, boligindretning
Find selv på flere måder at bruge bøger og magasiner kreativt på. Her er gale bøger brugt som sengegavl.

Læs mere om: