Kreative idéer til den lille bolig
TRENDS & NYHEDER

Kreative idéer til den lille bolig

Få fem kreative idéer til boligindretningen, der kræver minimal indsats og gør dit hjem anderledes, inspirerende og kunstnerisk.

Hvem vil ikke gerne have et inspirerende og kreativt hjem? Problemet er bare, at vi alle køber vores møbler de samme steder, holder os til den karakteristiske skandinaviske stil og shopper boligtilbehør de samme steder, og det gør, at rigtig mange hjem ligner hinanden – selvom vi alle føler os meget specielle!

5 kreative idéer til den lille bolig

#1: En uventet farveklat

I den lille bolig stjæler det ofte al for meget lys, hvis du maler alle vægge eller endda bare en enkelt væg mørk, men prøv i stedet at give din dørkarm en farve. Det koster ikke lys, men pepper rummet op.Boligindretning til den lille bolig - farveklatter

Læs også: Boligindretning i den lille stue

#2: Svævende sengebord

I et lille soveværelse er der sjældent plads til et sengebord, men det betyder ikke, at du skal undvære en plads til din bog eller telefon. Lav eller køb i stedet en sengehylde, som giver samme effekt uden at koste benplads.Boligindretning til den lille bolig - sengebord

Find fine sengehylder her!

#3: Lad møbler, vægge og pynt smelte sammen

Boligindretning i en lille bolig behøver ikke være kedelig. Der kan sagtens blive plads til farver og pynt, men prøv at vælge nuancer indenfor samme farve. På den måde skaber det sammenhæng og får alt det fine vægpynt, møbler og væggen til at smelte sammen.

Boligindretning til den lille bolig - nuancer

#4: Et lille skørt tvist i højderne

Du mangler altid gulvplads og væggene er også godt fyldt op, men prøv at kigge op. Toppen af væggene er altid tom, det samme er der over dørkarmene, køleskabet og i loftet. Prøv at slippe din kreativitet løs på de områder, hvor du normalt aldrig ville pynte.

Boligindretning til den lille bolig - I højden

#5: Praktisk natur

Store planter fylder meget, men naturen behøver ikke være levende for at være smuk. Tag for eksempel en gren med indenfor, stil den i en smuk, slank gulvvase og mærk, hvordan du får samme grønne velværefølelse uden enorme stueplanter.     

Boligindretning til den lille bolig - natur

Få flere tips til den lille bolig i galleriet herunder...

Find inspiration til indretning i en lille bolig her:

Læs mere om: