TRENDS & NYHEDER

Oplev Københavns arkitektur: 10 ukendte steder, du skal besøge

København byder på et væld af arkitektoniske perler ud over de velkendte som Amalienborg, Grundtvigs Kirke og Nationalbanken. Vi har fundet 10 ukendte steder, som er besøget værd.

København er en by fyldt med oplevelsesrige seværdigheder og smuk arkitektur.

Du har sikkert besøgt Amalienborg, Grundtvigs Kirke og Nationalbanken før, men der findes mange andre arkitektoniske perler rundt om i København og omegn.

Vi har samlet 10 ukendte steder, du skal besøge!

SE OGSÅ: Boligprogrammerne, vi ikke kan få nok af

Oplev Københavns arkitektur: 10 ukendte steder, du skal besøge

Bernstorfsvej 17

Passerer man Frits Schlegels villa på Bernstorffsvej 17, vil man opleve en enkel komponeret, asymmetrisk villa malet i flere farver. Villaen blev tegnet i 1931, og var nyskabende med den indvendige fordelingstrappe placeret ud til facaden mod vejen. Det store vinduesparti i trapperummet giver lys til fordelingsgangen på førstesalen og kaster dagslys ned i hallen. Det giver en fin oplevelse, når man fra entrédøren går igennem den mørke forstue.

Folkets hus

Vilhelm Lauritzens hus på Enghavevej var bestilt af arbejderbevægelsen og blev, da det stod færdigt i 1956, et samlingspunkt på Vesterbro i København. Den farveglade Lauritzen udvalgte nøje farverne til huset, og kunstnere blev tidligt i processen udvalgt til udsmykningsopgaver og involveret i byggeriet. Lauritzen tegnede også møbler og lamper til huset, og den bevidste stillingtagen til og brug af kunst, farver, materialer og mønstre gjorde folkehuset imødekommende og let at bruge. Huset emmer af musikalitet og kreativitet i fin overensstemmelse med den aktuelle anvendelse som ramme om spillestedet VEGA.

Gehrdt Bornebusch Hoffs villa

Ankomsten til villaen fra 1970 i Holte er underspillet. Nærmest drillende skjules det omkringliggende landskab med skov og eng af husets langstrakte diskrete facade med de berappede, røde tegl. Inde i huset åbenbares rummeligheden med et stort fællesrum, hvoromkring de mere private dele af huset er placeret. Delene er forbundet i en fri planløsning med forskellige niveauer og overgange, der visuelt bringer huset sammen. 

Nørrebro Station

I 1930 åbnede Nørrebro Station som godsstation. K.T. Seest var arkitekten bag stationsbygningens klassiske kendetegn med buen over perronen og tårne, som på Nørrebro Station synes at pege mod funktionalismen. Den moderne togstation bærer præg af tidens forskrifter om lys, renlighed og praktikalitet. Materialerne er moderne og praktisk udvalgte, og væggene i trappeløbene er beklædt med glaserede næsten turkise fliser.

Rudolph Tegners Museum

Museet i Dronningmølle fra 1938/1951 ligger stædigt og monumentalt i det barske landskab. Den store bygningskrop består af et ottekantet rum med imponerende 11 meter til loftet. Der er ingen åbninger i facaden, men et stort ovenlys bringer dagslys ned i rummet. 

Tårnby Rådhus

Tårnby Rådhus i Kastrup fra 1957 imponerer i sin enkelhed. Betonhusets langstrakte facade er diskret beklædt med marmor og er udført i de ypperste materialer. Gunnløgsson og Nielsen var arkitekterne bag bygningen. Den enestående rådhushal med marmorgulv og høje sidelys opleves på én gang diskret og eksplicit, og de grå nuancer i marmor og vægelementer samt møblernes stål står i kontrast til mødelokalernes skabsvægge. 

Ørstedhus

Ørstedhus fra 1934 er i Kaj Gottlobs oeuvre en overgangsbygning, hvor han bevæger sig fra nyklassicisme mod funktionalisme. Gottlob lod sig inspirere af funktionalismens strømninger, og i Ørstedhus samles de to retninger. Den imposante bygning udstråler, at hér sker der noget — allerede i stenbelægningen i indgangspartiet viser grafiske sorte og hvide striber retningen, og i foyeren føler man sig som besøgende hensat til en skyskraber i elegante New York i 1930’erne.

4. Maj Kollegiet

På 4. Maj Kollegiet, er farverne en integreret del af arkitekturen. Det blev efter 2. verdenskrig opført med økonomisk støtte fra Frihedsfonden til efterkommere af frihedskæmpere fra alle samfundslag. Centralt på midterfløjen har arkitekten brudt facaden og ladet en åben del af fællesstuen ekspandere ud i haven. Det imødekommende hus er farvesat med de allieredes farver, rød, blå og hvid, der blandt andet er brugt i indgangspartiet og på trappegelænderne. Farverne får modspil af dørenes teaktræ, gulvets kork og de panelerede vægge.

Udenrigsministeriet

På trods af sin størrelse er Udenrigsministeriet (1977-1980) påfaldende diskret. Placeret over for Ørkenfortet, tegnet af Palle Suenson, danner de to kontorbygninger en port fra Christianshavn over Knippelsbro til Slotsholmen. De in situ-støbte bygninger er skalmurede med gule tegl, der efterfølgende er vandskurede, hvilket gør, at de enkelte mursten kan anes, og der opstår en udveksling af farvenuancer mellem pakhuse og ministeriebygning. 

Mariebjerg Kapel og Krematorium

Få arkitekter overgik Frits Schlegel i brugen af beton i byggeriet. Schlegel distancerede sig fra monumentalitet og historicisme, og han skabte i stedet sin egen distinkte fortolkning af funktionalismen. Mariebjerg Kapel og Krematorium i Gentofte nord for København er et signifikant eksempel, der som helhed er dedikeret til skala og detaljering. Bygningerne blev indviet i 1936 efter mange års projektering og senere udbygget i 1959.

SE OGSÅ: De 11 bedste steder at shoppe plakater og kunstprint