TRENDS & NYHEDER

Sådan kommer vi til at bo i fremtiden

Bliver højhuse løsningen på stuvende fyldte storbyer i Danmark? Eller flytter vi på landet? Få et kvalificeret bud på, hvordan vi kommer til at bo i fremtiden.

Drømmen om et hjem skifter hele tiden. Det er ikke mere end kort tid siden, at mange par flyttede ud af byen, så snart to var blevet til tre eller flere, for nu gjaldt det lys og luft for familien.
 
Med finanskrisen havde færre råd til at kaste formuen efter villa, Volvo og vovse, og i stedet blev de boende i landets storbyer på få kvadratmeter – og til en stadig højere husleje.
 
Økonomien har det nemlig godt igen.
 
 

Alle vil ind til byen

Men selvom mange flytter derud, hvor der både er kort til butikker og selvforsyning, bliver det for endnu flere kun ved drømmen, eller også drømmer de slet ikke om det mere.
 
Flere vælger nemlig at blive i byen, og det har konsekvenser for, hvordan vi kommer til at bo i fremtiden, forudser Christian Fertner, der er lektor i byplanlægning ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet.
 
– Der vil mangle boliger i storbyen, mens der i de små byer vil stå tomme boliger, siger han.
 
 
I byerne vil vi formentlig komme til at mangle boliger, og det vil få betydning for danskernes syn på 'drømmebolig': Hvor mange i dag stadig drømmer om en murermestervilla lige uden for byen – og måske allerhelst i den − vil det håb i fremtiden være så urealistisk for de fleste, at barren bliver sænket.
 
– Inden for hovedstadsområdet kan præferencerne fx ændre sig fra, at drømmen var et parcelhus, til at det nu er en etageejendom. Og det gør, at der i fremtiden vil komme flere og flere forskelligartede boformer i forhold til, hvad vi tidligere har set, spår Christian Fertner.
 
Sådan kommer vi til at bo i fremtiden
Tidligere tog omegnskommunerne en del af presset på København, men efter både Sydhavn, Nordhavn og tidligere Ørestad er i gang med at blive bebygget, vokser hovedstaden. 

Ingen plads til gæster

At flere og flere vil stuve sig sammen i Danmarks største byer, er eksperterne enige om.
 
Det kan have store konsekvenser ikke bare for samfundets udvikling og for, hvor vi geografisk befinder os, men også for hele måden, danskerne indretter deres liv på.
 
– Det vil være sværere at ære den danske tradition med at invitere folk hjem, hvis man som familie på fire bor på 100 m², for så har man lige præcis det, man skal bruge, og ikke plads til store armbevægelser.
 
 
Så vil konsekvensen være, at en stor del af det liv, man har med andre, rykker fra privaten og ud i det offentlige rum, siger fremtidsforsker og sociolog Birthe Linddal Jeppesen, der privat har valgt at bosætte sig med masser af luft og vidder omkring sig i Jylland.
 
Ifølge Marie Stender, der er antropolog og forsker i Boligformer ved Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet, er højhuse i Danmark ikke den oplagte løsning på befolkningstæthed i fremtiden, selvom det er en oplagt tanke.
 
– Man kan godt forestille sig, at der vil komme flere høje bygninger i nogle afgrænsede områder. Men der er stor modstand imod at bygge opad i Danmark – og det med rette, siger Marie Stender.
 
Sådan kommer vi til at bo i fremtiden
Hvis vi har mindre plads at bo på, vil vi måske gå væk fra den danske kultur med at invitere folk hjem til middag. I stedet vil vi mødes ude, spår fremtidsforsker og sociolog Birthe Linddal Jeppesen.

Vi bor trangt

I Danmark har vi en radikalt anderledes boligtradition end i fx Hong Kong, hvor Marie Stender har boet, og hvor folk med glæde presser sig sammen i en skyskraber i lejligheder på størrelse med et kosteskab.
 
– København er meget smuk, og dens særkende er blandt andet opstået ud af en konservativ tilgang til højderne. Samtidig har vi en anden boligtradition, hvor hjemmet betyder mere i folks liv, og hvor folk derigennem fortæller omverden, hvem de er – eller måske hvem de gerne vil være, siger Marie Stender.
 
Udviklingen mod mange folk på få kvadratmeter, som ellers er typisk for udlandet, er dog i gang herhjemme. 60.000 voksne københavnere bor på for lidt plads – det svarer til 14 procent.
 
For lidt plads defineres som, når en enlig uden børn bor på mindre end 50 kvadratmeter, og et par med to børn bor på mindre end 80 kvadratmeter.
 
Faktisk er det gennemsnitlige boligareal per person i København lige nu 40 kvadratmeter.
 
Sådan kommer vi til at bo i fremtiden
Storbyernes flyttebalance er afhængig af økonomien. I opgangstider finder en nettoudflytning sted, og i nedgangstider finder en nettotilflytning sted. Så dårlig økonomi giver flere i byen.

Urtehave og fællesskab

At der kommer en tid igen, hvor flertallet vil vende byen ryggen, når der er familie på programmet, tror Birthe Linddal Jeppesen ikke.
 
I hvert fald ikke så længe det er i byerne, arbejdet og tilbuddene er. Men der vil altid være en gruppe, der flytter ud. Og den, forudser fremtidsforskeren, vil være en større gruppe end i dag.
– Nogle vil søge urtehaven og fællesskabet på landet. Storbyens problemer, trængslen, de høje priser, stigende bandekriminalitet og terrortrusler vil kunne få mange til at flytte langt væk, vurderer hun.
 
Om vores børn og børnebørn vælger at blive selvforsynende på landet eller foretrækker hovedstadens slaraffenland af muligheder, er ikke til at sige med sikkerhed.
 
Men der er i hvert fald ikke meget, der tyder på, at vi valfarter til landidyllen lige foreløbig, mener Christian Fertner.
 
– Mange vil foretrække at bo småt og udnytte ikke at have et hus, der skal plejes, så man i stedet kan rejse rundt til eksotiske destinationer i verden.  Desuden er det jo også en kvalitet at bo i byen, hvor alt er tæt på, hvilket mange sætter pris på – især i disse tider, hvor flere bor alene. Denne oplevelse kan du aldrig få på landet. Heller ikke i fremtiden.

Fremtidens boformer

Bofællesskabet
Bofællesskabet er en oplagt mulighed for at optimere hverdagen: Delebil, hente hinandens børn, skiftes til at lave mad, samtidig med at der er mulighed for at være privat. Typisk er beboerne højtuddannede børnefamilier, der i fællesskab opbygger et sted uden for byen. Der er også et stigende antal singler, der her vil finde den omsorg, de savner fra en kernefamilie.
 
Gated communities
Boligkompleks kendt fra udlandet med mur omkring, hvor kun ejerne kan komme ind. De vil være en konsekvens af en stigende frygt for bandekriminalitet og terror. På langt sigt vil det kunne udvikle sig til små samfund med daginstitutioner og indkøbsmuligheder inden for muren. Gated communities kan også være i form af portierer ved indgangen til opgange.
 
Den flygtige bolig
Lejlighedshoteller i storbyen med møblerede lejligheder. De vil give maximal udnyttelse af kvadratmeterne frem for boliger, der står tomme (fx når folk er på arbejde). Den flygtige bolig støtter op om den deleøkonomiske tankegang og er typisk for unge kosmopolitter, der lever en nomadisk livsstil, og som der vil komme flere og flere af.
 
Multi locality
At have mere end én bolig. Typisk vil det være en lille lejlighed i byen og en ødegård eller et sommerhus, man deler med andre, på landet. Det er konsekvensen af, at tætheden ibyerne vil skabe et større behov for luft hos indbyggerne. Tendensen vil komme de mange tomme boliger på landet til undsætning, da byboerne vil kunne bruge dem som refugium. 
 
Kilde: Antroprolog Marie Stender, fremtidsforsker Birthe Linddal Jeppesen og lektor i byplanlægning Christian Fertner.