Sådan skal din stue se ud i 2018
TRENDS & NYHEDER

Sådan skal din stue se ud i 2018!

Se vores galleri med stuer, som kan give dig inspiration til at rykke indretningen af din stue ind i 2018 med stil.

Hvis din stue skal matche de nye 2018-tendenser, så skal du se med her. Vi har samlet et galleri med de trends, der vil kendetegne det kommende år.

For de fleste stuers vedkommende kræver det ikke den store makeover at være med på 2018-moden, men blot nogle ganske små forandringer.

Store grønne planter, nye farver på væggen, et blødt tæppe eller et kunstværk på væggen kan gøre rigtig meget. Du behøver med andre ord ikke sprænge budgettet for at være med på moden. 

De største stue-trends i 2018

#1: Grønne planter: Det har længe været en stor trend, at hive de grønne planter ind i stuen, men i 2018 skal de ikke bare være til stede – de skal være kæmpestore. 

#2: Kakler og farvede mosaikker: Hvis du har et gammelt kakkelbord stående på loftet, så er det i år, du skal hente det ned fra gemmerne – kakkelbordet bliver hot i 2018.

#3: Giv den gas med farver. De brændte og afdæmpede jordfarver er hotte, så du kan roligt gå all-in på bordeaux, orange, brun og violet.

#4: Kunst: Vi er ved at få kopier nok og har brugt for at tingene har historie. Så køb et litografi af en kunstner, du kan lide eller en lille unikavase i stentøj – det er sjovere end bare at gå efter det alle de andre har.

#5: Taktile tekstiler: Gardiner, puder, plaider og tæpper må gerne være tunge og vævet på en måde, så det kan mærkes i fingrene.

#6: Det er 100 år siden, at de første Bauhaus-møbler så dagens lys, og stilen kommer til at få en seriøs renæssance i 2018.     

Gode tip til indretning af stuen

Når du skal indrette din stue, er det en god idé at begynde med at tegne stuen på et stykke papir i det rette størrelsesforhold.

Derefter går du på inspirationsjagt efter det look, du ønsker. Når du har fundet din nye stue-stil, så vælger du 3 ting, som opsummerer looket. Når du har valgt dem, så begynder du at indrette stuen på papiret og holder de øvrige ting i tråd med looket.

LÆS OGSÅ: Tips til indretning af stue

Galleri med idéer til indretning af stue

Vi har samlet forskellige stuer i et galleri. Klik dig igennem galleriet, og find dit helt eget look, og få masser af inspiration til, hvordan du indretter stuen i netop din stil.

Boliggalleri: Sådan skal din stue se ud i 2018

Stuen skal være et sted, hvor du føler dig godt tilpas. Det vigtigste er, at du får skabt netop den stemning, som er rigtig for dig. Stuen er det sted, du måske tilbringer flest timer, når du er vågen.

Så der skal være hyggeligt og rart at være. Det er rummet, hvor du har bedst mulighed for at indrette dig og forsøge dig frem med både små og store indretningsløsninger.

LÆS OGSÅ: Inspiration til indretning af din stue

Små fif til indretning af stuen 

Når du skal indrette din stue, er det en god idé at begynde med at tegne stuen på et stykke papir i det rette størrelsesforhold.

Derefter går du på inspirationsjagt efter det look, du ønsker. Når du har fundet din nye stue-stil, så vælger du 3 ting, som opsummerer looket. Når du har valgt dem, så begynder du at indrette stuen på papiret og holder de øvrige ting i tråd med looket. 

Læs mere om: