Boliggalleri: Emil Thorup bor i et internationale herskabshjem
BOLIGGALLERI

Boliggalleri: Emil Thorups internationale herskabshjem

Møbeldesigner Emil Thorup har forvandlet 
sin herskabslejlighed til en luksuriøs hjemmesuite i international stil med gedigne materialer og 
modige farvesammensætninger.

Der var engang, hvor Emil Thorup befandt sig mere ude end hjemme. Ude på arbejdet, ude i byen. Sådan er det ikke længere.

Nu er det ‘hjemme bedst’ for den kendte 33-årige tv-vært, som de senere år har skiftet karriere og er sprunget ud som møbeldesigner med eget firma, Handvärk. 

Her arbejder og drømmer Emil Thorup

Emil Thorup har indrettet sin lejlighed i Indre København, så den både fungerer som hans private base og hovedkvarter og showroom for Handvärk.

Vil du bo som Emil Thorup? Her er 5 tips til at få hotel-stilen derhjemme!

– Hele idéen om at lave et hjem som en luksussuite er hentet fra New York, hvor The Apartment by The Line ligger, som er et showroom udført som et hjem. Jeg synes, det er en rigtig god idé, da det kunstigt skabte hjem hjælper kunderne med at se hele idéen med design og interiør. Det kunne jeg godt se for mig i København. Så drømmen om at sælge mine egne design i samme slags hjemlige omgivelser skulle bare gennemføres, siger Emil Thorup.

Inspiration fra udlandet

Det er en klassisk herskabslejlighed med et moderne look. Gamle, brede, hvidskurede planker udgør gulvet, og væggene er malet i en lyserød nuance, der skifter farve alt efter lyset. 

Intet er overladt til tilfældighederne i lejligheden på hele 290 m², som er indrettet med et mix af stål, marmor, læder og velour. 

Kom på besøg i Delaney-parrets rå hjem på Frederiksberg

Materialerne er udvalgt for at skabe en luksuriøs og kosmopolitisk designstemning. Især de lange, rødorange velourgardiner peger pilen ud af Danmark. Nu er det her, Emil Thorup bor, arbejder, drømmer og tænker store tanker om fremtiden.

– Arbejdet fylder meget, for meget måske, men jeg har store planer for Handvärk, og skal de indfries, skal der arbejdes hårdt lidt endnu, siger han og afslører, at han håber, han kan få en kapitalfond til at investere i sit firma.

– Man kommer ikke sovende til det. Det er benhårdt arbejde, og man kan glemme alt om Netflix og Pokemon Go, hvis man vil have noget fra hånden. Det er der simpelthen ikke tid til, siger Emil Thorup.

Boliggalleri: Emil Thorups internationale herskabshjem

Emil Thorups internationale herskabshjem