Familiehjem med fine vintage-fornemmelser
BOLIGGALLERI

Boliggalleri: Familiehjem med vintage-fornemmelser

Kom med indenfor i denne fine herskabslejlighed, som både rummer klassikere, antikviteter og nyt design.

Det kræver ikke meget, at få møbler fra fortiden til at leve i nutiden. Tanja Hattens og manden Kristoffer Buhl Larsens herskabslejlighed er indrettet med relancerede klassikere, antikviteter og nyt design, det er vintage på den eksklusive måde. Hjemmet er indrettet med tanke på godt design og grundigt håndværk.

Med godt design mener Tanja Hattens noget æstetisk smukt, funktionelt, innovativt og frem for alt langtidsholdbart. Derfor har parret ikke gjort sig i midlertidige løsninger og investeringer. Hele indretningen i hjemmet er inspireret af venner og andre personers boliger, men også fra rejser de har været på. Butikker i udlandet og fra kunstudstillinger, naturen og fra boligblade. 

Et ekslusivt mix

Det, der inspirerer Tanja lige nu, er træ, fordi træ kan give en varme til rummet, og så kan hun godt lide, at det kan bruges på mange måder. Samtidig tilfører det noget naturligt til hjemmet. Tanjas yndlingsmøbel er det voluminøse og yndige vitrineskab som står i spisestuen. Udover at være særpræget og smukt så kan det rumme meget. Her kan man opbevare alle ens fine ting bag en glasrude, så skabet ender med at blive en del af selve indretningen. 

Se også: Herskabslejlighed på Frederiksberg her!

5 stil-tips til at indrette med eksklusivt mix:

  1. Mix stilarter, kombiner gerne gamle møbler med udskæringer og guldmaling med stramt og minimalistisk moderne design.
  2. Kunst, kan pifte en minimalistisk indretning op og tilføre rummet farver.
  3. Smukke lamper er ikke bare funktionelle, men også skulpturelle.
  4. Sort og hvid er en god kombination.
  5. Ram rummet ind, ved at give den ene væg i rummet en kontrastfarve. Kontraster er effiktive i indretningen og fremhæver og tilfører et ekstra touch.

Kom med indenfor i Familiehjem med fine vintage-fornemmelser

Herskabslejlighed med mix