klassisk villa
BOLIGGALLERI

Boliggalleri: Klassisk villa med støvede farver

Indretningsdesigner Helle Holstein har indrettet sin 
patriciervilla med høje paneler, røgfarvet sildebensparket og underspillede nuancer på designmøbler og kunst. Tilsammen giver det 
en klassisk og luksuriøs stil.

En enkel og moderne indretning i støvede farver er beskrivende for Helle Holsteins bolig. Hun har skabt en douce ramme, hvor designmøblerne får plads – både i overført og bogstavelig forstand. Hjemmet er nemlig et 450 m² stort hus i Nordsjælland.

Den gennemførte indretning kommer ikke af sig selv, for som indretningsdesigner med fokus på erhvervsindretning i sit eget firma er design, stil og farver omdrejningspunktet for Helle Holsteins arbejdsliv, som naturligt smitter af på indretningen hjemme.

For at skabe personlige rum i en bolig har Helle Holstein altid fokus på kunst, farver og funktionalitet, når hun indretter.
Men der skal også være rart at være, og hjemmet skal understøtte og inspirere til hyggelige stunder for hver beboer, familien og gæster. Helle Holstein skaber stemninger med træ, skind, glas og naturlige materialer, der er blevet forarbejdet og forfinet.

– I kunsten ligger personligheden – det afslører altid, hvem du er. Derfor kigger jeg altid på folks kunst frem for deres bogreol, når jeg kommer i deres hjem. Farver fortæller alt, fordi de er så gode til at skabe stemning. Herhjemme bevæger jeg mig rundt i kontrastfarver, som alle er nedtonede, altså douce, hvilket skaber sammenhæng og et element af liv, siger hun.

Køkken-alrum er nødvendigt

– Vores liv udspiller sig ofte i samværet om maden – både under tilberedningen og indtagelsen. Derfor var det nødvendigt at skabe et rum, som funktionelt kunne rumme, at børnene lavede lektier, samtidig med at vi lavede mad. Ingen bryder sig i dag om at stå isoleret i et køkken for at løbe frem og tilbage med serveringer, og det er også derfor, at køkken-alrum er skudt sådan frem. Af samme årsag synes jeg også, at spisestuen både funktionelt og æstetisk er vores mest vellykkede rum. Med vores runde, grønne skindspisebord er rummet blevet hyggeligt og personligt, og så sidder man fantastisk dejligt omkring et rundt bord.

Er du til klassisk indretning? Så vil du garanteret elske dette hjem!

Stilen skal passe til rummene

Som indretningskonsulent er hun især fascineret af designere, der kan få kvalitet, farveholdning og udformning til at gå op i en højere enhed. Der er ingen, hun følger slavisk, for folk som Patricia Urquiola eller Piet Boon kan lave en genial kollektion et år, mens der året efter er andre, der kommer med noget fantastisk, der kan definere en ny stil.

Besøg Emil Thorups luksuriøse herskabslejlighed på Frederiksberg

– Stil er for mig afhængig af den kontekst, som ting skal indgå i. Det vil sige rammen i form af selve rummene og den funktion, som tingene deri skal opfylde. Derfra sammensætter jeg eksisterende design med nyt design, jeg selv udvikler, for at få et personligt præg.

Boliggalleri: Klassisk villa med støvede toner

Klassisk villa