copenhagen cooking kbh n
MADTRENDS

Copenhagen Cooking: 5 velsmagende events på Nørrebro

Det er sidst i august, der er Copenhagen Cooking, og byen emmer af madoplevelser i særklasse – også i en bydel nær dig. Her er fem anbefalinger til dig, der vil opleve festivalen på Nørrebro.

Nørrebrosk nærvær møder nordisk middag

Ravnsborg Vinbar inviterer til en nordisk middag krydret med nørrebrosk samvær, når det er bedst. Menuen består af fire retter – bl.a. helstegt kølle af dansk/svensk sommerbuk – hvor de friske, nordiske råvarer er i fokus.

Tid: 21.-22. august og 24.-29. august kl. 18.00-23.30

Sted: Ravnsborg Vinbar, Ravnsborggade 19, 2200 København N

Pris: 295 kr. (4-retters menu)

Læs mere og køb billet

Langbordsmiddag hos Gefährlich

Gefährlich på Fælledvej dækker op til fællesspisning med langborde på fortovet og en menu med risotto, lammeragout og rabarber- og æblekompot. Efter middagen fortsætter festen indenfor med musik og DJ’s.

Tid: 21.-22. august kl. 18.00-21.00

Sted: Gefährlich, Fælledvej 7, 2200 København N

Pris: 245 kr. (3-retters menu)

Læs mere og køb billet 

Hotdogkursus hos Meyers Madhus

Kom med på en rundtur i hotdoggens univers fra pølse til ketchup, brød og de ristede løg. På dette to-timers kursus får du en grundig gennemgang af alle grundelementerne i den perfekte hotdog – og det hele laves naturligvis fra bunden.

Tid: 22. august kl. 10.30 – 12.30 og 30. august kl. 13.30 – 15.30

Sted: Meyers Madhus, Nørrebrogade 52C, 2200 København N

Pris: 450 kr.

Læs mere og køb billet 

Kurset findes også en børnevenlig udgave det finder du her

Middag med bevidsthed

Ambrosia Yogarestaurant inviterer til en gastronomisk sanseoplevelse med en 3-retters vegetarisk gourmetmiddag med 100 pct. opmærksomhed på madens kvaliteter og energi.

Tid: 28-29. august kl. 18.30

Sted: Ambrosia Yogarestaurant, Nordre Fasanvej 230, 2200 København N

Pris: 285 kr. (inkl. drikkevarer)

Læs mere og køb billet 

Vinsmagning med Relæ og Vinikultur

Relæ har snart ligget i Jægersborggade på Nørrebro i 5 år, og det skal fejres med maner. Billetterne til den festen d. 23. blev udsolgt på rekordtid, men det er stadig muligt at booke billetter til vinsmagning den 22. august, hvor Relæs vinimportør, Vinikultur, inviterer en lang række sydeuropæiske vinmagere til byen.

Tid: 22. august kl. 13.00-17.00

Sted: Nørrebroparken, Hørsholmsgade 20A, 2200 København N

Pris: 245 kr.

Læs mere og køb billet 

Læs mere om: