STUE

Den perfekte sofa til boligen

Skal stuen opgraderes, er det måske sofaen, der skal udskiftes. Det er her, du kobler af, nyder en god kop kaffe og fordyber dig i berigende bøger og magasiner. Men hvilken sofa passer til dit hjem? Bliv guidet her!

Sofaen er et indbydende møbel. Den inviterer til afslapning, fællesskab og gode stunder, og det er herfra, du nyder resten af stuen i ro og fred eller i gode venners selskab. Sofaen skal kunne give plads til det hele, og derfor er det ikke et nemt valg at finde den rette sofa til din bolig.

Se også vores store galleri: 25 lamper til din bolig!

I samarbejder med IDEmøbler guider vi her til at finde din nye sofa!

Hvad bruger du sofaen til?

Er sofaens primære formål at give plads til afslapning, og skal den indbyde til at smække benene op, skal du vælge en sofa med ekstra dybde og bløde puder. Jo dybere sædet er, jo mere tilbagelænet bliver din holdning.

Er sofaen i stedet her, hvor du læner dig tilbage med dagens caffe latte og inviterer veninderne til lange snakke om værdier og livsnydelse, så gå efter en sofa med faste hynder, der giver støtte til lænden og ryggen. Foretrækker du at sidde oprejst, så vælg en sofa, der er mindre dyb og har høj ryg. Det kan være flot at stille to ranke sofaer overfor hinanden.

Find boligtips og se de nyeste boligtrends i Mad & Bolig!

Sofaens materiale

Bliver sofaen ofte besøgt af gæster, børn og måske kæledyr, skal du gå efter et sofabetræk, der tåler slid. Både læder og stof kan være slidstærkt, men læder har den særlige fordel, at det får smuk patina af at blive brugt. Til gengæld er en stofsofa blød og behagelig. Puder og plaider kan altid gøre sofaen ekstra magelig.

Sofaens placering i stuen

Rummets størrelse, lysindfald og indretning er vigtig at have for øje, når du skal vælge din nye sofa. Er din stue lille, så vælg en let sofa på høje ben og gerne i lyse farver, der giver en let stemning, mens du i en stor stue bedre kan lege med farve og form på din sofa.

Tænk også over, hvilke møbler du ellers har i rummet, så sofaen harmonerer med resten af boligen.

Find dit nye sofabord - se vores galleri med runde sofaborde!

Find inspiration til indretning af din stue i galleriet herunder!

25 stuer

Kilde: IDEmøbler

Læs mere om: