DANSK DESIGN

Er din Louis Poulsen-lampe en kopi?

Vil du krydre dit hjem med smukke designklassikere, skal du være opmærksom på, at der findes kopivarer i markedet – især af PH-lampen og Arne Jacobsens lamper.

Danmark er hjemland for en solid vifte af smukke designs, og vi har mange designtraditioner på bagen. Det er en fryd for øjet at forsyne sit hjem med lækre designklassikere, som kan holde i mange år, og som er købt med kærlighed. Men er du opmærksom på, om dine designs er ægte?

Læs også: Tips til at gå på loppemarked

Ikke alle designs er produceret på lovlig vis, og især har producenten af PH- og Arne Jacobsen-lamper Louis Poulsen været udsat for hård konkurrence fra kopisterne. Britiske forhandlere har gennem årene lavet billigere udgaver af designklassikerne, som de har solgt og tjent mange millioner på.

Læs også: Inspirerende stilleben til boligen
 

Værn om Danmarks designtradition

Har du købt en billigere udgave af Louis Poulsens lamper i Storbritannien, skal du ikke frygte for at have gjort noget ulovligt - det er kun forhandlerne, der har brudt loven. Derimod skal du være opmærksom på, at det ikke er tilladt at videresælge kopivarerne, og at du kan risikere, hvis du køber gennem en webshop i Storbritannien, at dine varer bliver beslaglagt ved grænsen til Danmark.

Læs også: Danmarks dyreste stol

Derimod kan du være sikker på, at varer købt hos den danske lampeproducent Louis Poulsen er de ægte designklassikere. Louis Poulsen har nemlig helt frem til 2037 monopol på at sælge PH-lamperne, og Arne Jacobsens kendte designs er designbeskyttet i Danmark frem til 2041.

Se galleriet med kunstneriske lamper herunder:

Kilde: Berlingske

Tegn abonement på Antik & Auktion