Fjord bestik af Jens H. Quistgaard
HVAD ER DET VÆRD?

Fjord - bestik af Quistgaard | Hvad er det værd?

Se hvad det smukke bestik af teaktræ og stål fra 1950'erne er værd.

Designer:  Jens H. Quistgaard

Årstal: 1954

Historien bag:

Det vakte opsigt, da den unge, forholdsvis ukendte danske designer Jens H. Quistgaard i 1954 lancerede sit banebrydende bestik Fjord. Det rustikke bestik var fremstillet i hånden og lavet af stål og teaktræ – en usædvanlig kombination dengang – og det blev straks købt af Kunstindustrimuseet.

Se også: Hvad er lampen Koglen værd?

En stor del af hemmeligheden ved Quistgaards succes var hans utrolig sikre fornemmelse for, hvad der kunne lade sig gøre. Mens han sad i sit værksted i Nyhavn og tegnede, åbnede den ene Dansk Design-butik efter den anden i både europæiske og amerikanske storbyer. ’Dansk’ blev et begreb, og Quistgaards mange design – der ofte var langt forud for deres tid – blev i årene fremover solgt verden rundt.

Se også: Hvad er stolen Ægget værd?

Fjord-bestik på auktion:

På Lauritz.com fik en samling vurderingen 10.000 kr. Samlingen indhholdt originalt  Fjord bestik fra 1954 af håndsmedet rustfrit stål med greb af massivt teaktræ, mærket IHQ bestående af 9 middagsknive 21,5 cm, 12 middagsgafler 18 cm, 15 middgagsskeer 18 cm, 14 dessertskeer, 15,8 cm, 16 kagegafler 16,8 cm 2 smørknive 17 cm.

Vurdering:  10.000 kr. på Lauritz.com (for en samling med 68 dele – se ovenfor)

Tegn abonement på Antik & Auktion